Tjære Og Tjæreolie Som Brændstof For Dieselmotorer
Forfatter: Bergassessor Rath
År: 1912
Forlag: Vilhelm Hansen og Co A/S
Sted: København
Sider: 25
UDK: 621.436
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VILHELM HANSEM 8j Co. A/s.
indhold — Oliegasdannelsen ringere '). De Egenskaber, der i Al-
mindelighed fordres af Tjæreolie, som skal anvendes til Motorbrug,
samt Driftomkostningernes Størrelse er allerede tidligere * 2 *) omtalt
nærmere. Senere fortagne Forsøg ) har vist, at ikke alene de mel-
lemste Tjæreolier (Dieselolier) men ogsaa Tungolierne uden særlig Behand-
ling eller Blanding lader sig anvende uden Ulemper til Motorbrug, og
at de paa Grund af den tilsvarende Varmeværdi har omtrent samme Værdi
til dette Brug. Da Dieselmotorens tekniske Udvikling paa Grund af
disse Forhold har gjort betydelige Fremskridt, kan den Andel, som
Tjæreolierne har i Forbrændingskraftrnaskinernes Forsyning med Brænd-
stoffer, allerede nu sættes til 20—25 0 0, og svarende hertil er For-
bruget af Tjæreolie, som i Aaret 1910 androg 4 000 t, i Aaret 1911
steget til ca. 20 0001, hvilket er omtrent 5 % af den samlede
Tjæreolieproduktion.
I den senere Tid har man særlig haft Opmærksomheden hen-
vendt paa Spørgsmaalet om Anvendelse af Raatjære. I al Alminde-
lighed kan man sige, at Anvendelsen af Raatjære i vedvarende Drift
ikke har svaret til de Forventninger, man nærede efter de,t gunstige
Udfald af de af Dr. Otto, Dahlhausen 4 5), anstillede Forsøg med alle
mulige Raatjærer. PSaar de førende Maskinfabriker endnu ikke over
tager nogen Garanti for Drift med Raatjære, men endog advarer mod
Anvendelsen *), da ligger dette vel i de Vanskeligheder ved at opnaa
regelmæssig Tænding og fuldstændig Forbrænding, som fremkommer
paa Grund af Raatjærens uundgaaelige og stærkt svingende Indhold
af faste Bestanddele, særlig fast Kulstof (Sod, Grafit). Endvidere
spiller Indholdet af Vand, Svovl og Ammoniak, saavel som Viskositeten,
en betydelig Rolle. Raatjæren vil altsaa kun kunne anvendes uden
Ulemper til vedvarende Drift, naar den opviser den mest mulige
ensartede kemiske Sammensætning, og naar den er saa godt som
) Se Loebells tidligere nævnte Afh. S. 33 o. flg.
*) Glückauf 1911, S. 775.
8) Se Bütow-Dobbelstein: Untersuchung eines mit Teeröl betrie-
benen 480 PS-Dieselrnotors, Glückauf 1912, S. 988 o. flg. Oversat paa
Foranstaltning af Vilhelm Hansen $ Co. A/s. (Pièce À).
4) Rutzbach : Über die Verwendung von Teer in Dieselmotoren,
Journ. für Gasbel. 1911, S. 403 o. flg.
5) Rutzbach: Samme Værk, S. 405; Müller: Zeitschr. f. angew.
Chemie, 1911, S. 1121.
— 16 —