Maskinfabrikationens og Jernstøberiets Tilstand
I Kjøbenhavn med nærmeste Omegn

6 spinde maskine, væsentlige« forstjellig fra Joungs. Paa Udfo- relsen deraf i Forbindelse med et mekanist Væveri blev begyndt; men det kom heller ikke videre dermed. Gillespie har bygget endeel Mafliner, og var den Forste, som her i Landet for- færdigede Gestellet af stobt Jern. Her stal forbigaaes at anføre de store Summer, som i den her omhandlede Periode, iscer efterat Norberg havde begyndt at bygge de til Klædefabrikationen henhorende Mastiner, af Fi- nantserne ere anviste til dette Aiemed; det overlades til Den, som i en tilkommende Tid, dertil mere ftikket end nærværende Vie- blik, striver Danmarks Fabrikhiftorie, og at fælde Dommen, over hvorvidt disse Regjeringens Anstrcengelser have svaret til deres Hensigt. _______________ Naar »ndtages de Smelterier, hvori Jernet i Oldtiden Udvandtes af Myremalm, er det forste Jernstøberi Dan- mark formodentligen har havt og hvor Jern omstobtes til videre Forædling, det, som omhandles i et Kongeligt aabent Brev af 15de Febr. 1684, hvori siges: at „til den gemene Mando Nytte og Tjeneste" er anlagt en Smelte- og Hammermolle ved Helsingoer. Det næste Støberi blev i 1764 det Potterske, nu Mogenske, og i Slutningen af Aarhundredet det Weis- siske, nu Bockske, begge paa Christianshavn. Det tredie i Tallet af dem, som henhore til Kjobenhavn og til den her om- handlede Periode, blev det i 1811 anlagte Meldahlske paa Vesterbro. Efterat Krigen med England var endt og der stulde be- gyndes med at læge gamle Saar, blev det anseet for rigtigst, at forandre nogle hidtil fulgte Systemer, og med Hensyn til Jndvstrivæsenet kom man til den Overbeviisning, at Landet ingen sund og kraftig Industri fik, ved at vedblive med at vandre henad samme Ver, som tidligere. Et Sporgsmaal, hvis