Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
...................................................................• -
94
Tap-Polerfilen.
;•
*1
187. Det paadryssede fine Smergelpulver vil nu hobe
sig op foran Polerfilen (ved s). Man lægger derfor Filen
paa den anden Side af den lille Smergelvold, altsaa ved F2
og farer paa samme Maade med et kort Ryk tilbage til F,
hvorpaa Smergelpulveret vil komme til at ligge ved s\ Der-
efter lægger man Filen ved F3, farer igen over imod F\
lægger den paany ved F2, farer atter tilbage til F og saa
fremdeles.
Paa denne Maade opnaar man en daddelfri Flade.
Med Aftrækningen bliver man ved saa længe, ind-
prøvet paa den Maade som er angivet i Fig. 56,
188.
til Kanten,
er yderst skarp. Smergelpulveret vil derefter være bleven revet
ganske fint, og man kan nu, hvis det er nødvendigt, benytte
det til at skærpe den anden, den finere Polerfil med. De
smalle Sideflader paa Tap-Polerfilen maa aldrig af trækkes,
ligesaalidt som det er tilladt at slibe Sidefladerne paa en
Stikkel. Kun ved koniske Tap-Polerfile maa naturligvis de
angribende Kanter fra Tid til anden trækkes forsigtig af,
for at de kan biholde deres oprindelige Tværsnit
Polerfilens
rigtige
Hærdegrad
af
er
er
189. Til Slutning skal endnu kun omtales, at Godheden
en Tap-Polerfil, bortset fra den dadelløse Slibning, ogsaa
afhængig af dens Hærdegrad. En Tap-Polerfil der kun
lidt haard duer naturligvis slet ikke. Men at Haardheden
paa den anden Side heller ikke maa overskride en vis be-
stemt Grad, har en af vore fineste Iagttagere, Herrn. Sievert,
i sin Tid meddelt i „Deutsche Uhrmacher-Zeitung“, (Aar-
gang 1896 Nr. 11, Side 216). Det vil sikkert være vel an-
bragt, at gengive nævnte Meddelelse her paa dette Sted,
den
lyder saaledes:
„Jeg er i Besiddelse af en Tap-Polerfil, som jeg engang
vordende Uhrmager selv maatte forfærdige mig. Den
fremstillet af en stor Trekantfil, smedet i Kakkelovnsild
som
blev
og hærdet i Vand. Ikke destomindre er Filen meget god,
ja langt bedre end mange andre, idet den nemlig „griber“
ganske vidunderlig. Medens man med en anden Fil ofte
maa arbejde længe, fordi den ikke rigtig vil angribe en
haard Tap, saa polerer min Fil enhver Tap i meget kort
Tid. Den har saaledes ofte været Genstand for mine unge