Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
104 Universaldrejestolen. øjeblikkelig Stikkelen sløv. I det hele taget er det saa sin egen Sag at dreje støbte Ting. Det hænder ikke saa gan- ske sjældent, at der — efter at man er trængt godt ind i Messinget og netop staar i Begreb med at udføre det sidste Stik — pludselig aabner sig en Støbepore, hvis Sand fuld- stændig ødelægger Stikkelens Skæreflade, saa at Drejefladen fra det Øjeblik antager et helt andet, ikke just særligt til- talende Udseende. 214. Endvidere maa jeg gøre opmærksom paa Skære- Skækraadning ^ac^ens Skraaning. At angive den i Grader, anser jeg for at være betydningsløs, eftersom dog næppe nogen vil ind- lade sig paa at udmaale Graderne. Der maa skelnes imel- lem, om der skal drejes i Messing, i Støbegods, eller i Staal. Jo haardere Materialet er, desto svagere maa Skraaningen være. Til Messing vil altsaa en Skæreflade med spids Hældning (d. v. s. en Skæreflade der omtrent staar lodret til den bearbejdede Flade) gøre udmærket Tjeneste, medens den derimod ikke vil kunde skære i Staal, men kun skrabe det. 215. Endelig skulde der ogsaa ubetinget lægges Mærke Stikkelens til ved Uddreininger, hvor Stikkelen hovedsagelig skal skære Højdestilling , o. , . ' . x., L h ... .. fra Siden, at denne kommer til at staa lidt ovenover Midten. Staar den lavere end Centrerspidsens Midtpunkt, saa er det klart, at den ikke kan skære; og staar den lige i Midten, saa vil den kun skære meget daarligt. Helt omvendt er det, hvis man ude fra drejer ind imod Midten, f. Eks. imod en fremstaaende Putz; i saa Tilfælde skal Stikkelen nemlig staa lidt under Midten; thi staar den blot lidt over Midten vil den næsten slet ikke kunde skære, og jo mindre Putzen er desto vanskeligere vil det blive.