Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

106 Sammenligning af de forskellige Methoder. frit. At denne Mening imidlertid ikke bliver delt af alle Kolleger, erfarede jeg da jeg engang i en Korrespondance i „Deutsche Uhrmacher Zeitung“, Aargang 1898, Nr. 21, Side 529, gjorde den Bemærkning, at det var det rigtigste, ved Paasætning af en ny Skive, at lodde helt nye Piller paa de rigtige Steder, ifald de gamle ikke passede. Denne Bemærk- ning vakte Mishag hos to Læsere, hvis Skrivelser er inter- essante nok til at blive gengivne her. Den ene, Hr. Kollega S. i G., mente: „At det var meget godt og smukt, dog maatte han gøre opmærksom paa, at saadanne Skiver, hvor Emaillen blev sleben bort paa Undersiden, senere vilde slaa Revner og springe itu paa de afslebne Steder. At en mindre øvet Kollega endogsaa vilde ødelægge Skiven ved det aller- første Forsøg. Han havde derfor selv bibeholdt den gamle Methode, at file Pillerne bort, naar disse ikke passede, og befæstige den nye Skive ved Hjælp af to smaa Skruer i Minutkredsen (ved III og IX).“ — Den anden Kollega, Hr. K. i St, gik endnu videre i sin Skrivelse. Han skrev lige- frem: Jeg holder Paalodning af nye Piller for et Fuskeri, fordi Skiven i de fleste Tilfælde (!) vil springe eller slaa Revner naar man afkradser eller afsliber Emaillen paa Under- siden. Ligeledes er det kun et rent Tilfælde (!), hvis man træffer det rigtige Sted for Pillerne; i ens Magt staar det ikke, at faa Pillerne til at passe. Sikrere og rigtigere er det, hvis der er Plads i Pladen, at fore de gamle Huller til og at bore nye istedet, der svarer til Pillerne; hvis der derimod ikke er nogen Plads, saa sætter man fine Skruer i Skiven. En virkelig (!) Uhrmager griber kun i yderste Nødstilfælde til Lodning.“ — Nu er det jo en gammel Erfaring, at naar der frem- kommer to saadanne tildels ensartede Paastande, saa kan man gøre sikker Regning paa, at der dermed er bleven talt ud af Sjælen paa mindst 20 andre Kolleger. Jeg har derfor med Forsæt ordret gengivet disse Indvendinger, for bedre at kunne imødegaa dem. Navnlig den anden Brevskriver, der udtrykker sig saa drastisk, forvirrer mest; thi netop det at kunne træffe det rigtige Sted aldeles nøjagtig, er ikke forbundet med den allerringeste Vanskelighed, naar man blot benytter den rigtige Fremgangsmaade.