Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
——
108 Skiven og dens Befæstigelse.
bliver det gamle Hul om muligen slet ikke udforet, men
kun filet passende til Siden, — i Sandhed et ganske af-
skyeligt Arbejde! — Overfor disse Ulæmper staar nu kun
den eneste Fordel, at Pillerne paa den nye Skive forblive
uberørte; thi naar jeg undtager Pillernes Lodning, kan jeg
absolut ikke anerkende en eneste af de andre fremsatte Be-
brejdelser mod den af mig anbefalede Fremgangsmaade,
nemlig: at Skiven vil springe, eller at det vil være forbunden
med særlig stor Vanskelighed at anbringe Pillerne paa den
rigtige Plads. — Tænker man sig endelig det Tilfælde, at
et saadant Uhr i Løbet af et Par Aar for anden Gang skal
paasættes en ny Skive, og at Hullerne paany maa udfores
for at erstattes med andre! Man vilde da faa ikke mindre
end tre Par Huller i Værkfladen til Skivepillerne! — Hvem
der derfor er af samme Anskuelse som jeg, at enhver Repa-
ration skal udføres paa en saadan Maade, at intet, eller
idetmindste meget lidt deraf maa kunne ses paa Værket, han
vil aldrig kunne blive en Tilhænger af denne Fremgangs-
maade.
221. Den anden Fremgangsmaade, at anbringe to smaa
At befæstige Skruer foran paa Skiven, har andre i praktisk Henseende
me Skruen endnu større Ulæmper. Ikke for ingen Ting er Fabrikanterne
for Aartier siden kommen fuldstændig bort fra denne Art af
Skivebefæstigelser*). I sin Tid var denne Methode i Brug
ved de fine, flade Genfer-Uhre. Den Gang gik det ogsaa.
Indehaveren af et saadant Uhr behandlede det som et raat
Æg, og saa kunde Skiven tilligemed Skruerne holde i Aar-
tier. Men nutildags, hvor enhver Arbejder og enhver Skole-
dreng bærer sit Uhr i Lommen og just ikke omgaaes det
med særlig stor Varsomhed, kan man i hundrede Tilfælde
højst en Gang anvende denne Fremgangsmaade. Ved den
*)Som bekendt har man allerede i lang Tid indfattet Skiverne til de
fine Schweitzeruhre i en Sølvrand, som man sprænger umiddelbart
ovenpaa Værkpladen. Denne lige saa smukke som holdbare Befæ-
stigelsesmaade kommer imidlertid ikke med her i Betragtning, da det
sikkert kun er meget faa Uhrmagere, der, paa Grund af det yderst
sjældent forekommende Arbejde, sidder inde med det dertil nødven-
dige Værktøj samt Øvelse, som udkræves for selv at kunne forfærdige
en saadan Skivefatning. Forf.