Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

116 Skiven og dens Befæstigelse. vilde dette have til Følge, at Pillen vilde forskyde sig. I Fig. 73 ser vi, hvorledes den fritstaaende Pille sikkert og let holdes fast i den nedslebne Fordybning ved Hjælp af den tynde Fjeder. Fjederen maa jo ikke være for stiv; thi i saa Fald trykker den alt for stærkt paa den tynde Kobber- plade, der under Varmens Paavirkning vi! give endnu mere efter og sprænge Emaillen paa Forsiden. Er Pillen anbragt paa sin Plads, saa hæver man den endnu en Gang i Vejret med en Korntang og overbeviser sig om den ogsaa staar nøjagtig midt over det optegnede Punkt. Heri kan man kun tage fejl, naar man er meget uopmærksom. 234. Man lægger nu seks til ti smaa Stykker letflydende Den rigtige Tin (ingen store Klumper) rundt omkring Pillens Fod, Fremgangs- — naturligvis uden at forskyde samme —, giver lidt Lodde- maade vand paa og bringer Tinnet til at flyde over Spiritusflammen, {aldrig med Blæserøret). Ogsaa ved dette Arbejde kan man begaa mange Fejl, der kan bevirke, at Skiven springer; dette sker nemlig let, 1) hvis man anvender en altfor stor Klump Tin, eller 2) hvis man anvender et for sværtflydende Loddemate- riale; thi begge Tilfælde vil udkræve en altfor stor Varme- grad, forinden Loddematerialet kommer til at flyde; 3) hvis man ikke øjeblikkelig fjærner Skiven fra Flam- men, saasnart Tinnet er smeltet; 4) hvis Skiven bliver uregelmæsig opvarmet, hvad der hovedsagelig er Tilfældet, naar der anvendes Stikflamme. 235) Det rigtigste er: først at føre Skiven nogle Gange frem og tilbage gennem Flammen for at den kan blive regel- mæssig opvarmet, dog saavidt mulig uden at der gaar Ild i Papirunderlaget. (Skulde dette alligevel ske, saa blæser man hurtig Flammen ud, forinden Skiven faar Tid til at springe; det gulbrune Overtræk, som i saadanne 1 ilfælde vil sætte sig fast paa Emaillen, kan man med Lethed tage bort med Sæbebørsten.) Først naar Skiven er bleven varm over hele Fladen, holder man selve Loddestedet umiddelbart