Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

130 Slibemaskine til Boring af Midterhullerne. Skiver paa, betjene sig af ved dette Arbejde. En Efterbøj- ning ved Pillerne er naturligvis her kun i ganske enkelte Tilfælde nødvendig, da disse fra Specialfabrikkerne er loddede fast til Kobberunderlaget ved Hjælp af Messingslaglod; her- til benyttes der særligt indrettede Schabloner, der nøjagtig passe til de betræffende Værker. Skulde det dog alligevel blive nødvendigt at forandre lidt ved den ene, eller maaske ved begge Fødderne, saa sker dette med den i Fig. 78 gengivne Tang. Secundhullerne bliver som ovenfor beskrevet udvidede med Stikkel og Fil; men til Midterhullernes Boring betjener Schweitzer-Specialisterne sig af den i Fig. 82 Tavle II gengivne, særdeles praktiske Maskine. Som et Blik paa Tegningen viser, er dette Værktøj frem- stillet af en almindelig Punktermaskine (Planteur). Den øverste Pinol er sleben saa tynd, at den kan bevæge sig let og glat i sit Leje, dog uden at have Spor af Sideluft. Paa Pinolens øverste Ende er der anbragt en Snorrulle R. Paa dens nederste Ende er den forsynet med et lille Bore- apparat d, der er fremstillet paa Tegningen i forstørret For- mat nederst til højre ved Siden af Hovedfiguren. Denne nederste Ende af den øverste Pinol er delt i to Dele, og bærer i den ene af Halvdelene (paa Tegningen den til højre) en indloddet sort Diamant af Størrelse som et Knappenaalshoved, saaledes som man køber dem hos Schweitzer-Fourniturehandlerne for ca. 3 Francs. Ved Hjælp af de tre Skruer, der er anbragt paa Siden, og af hvilke de to tjene til Befæstelsen, den tredie (den midterste) til Regu- leringen, lader Diamanten sig indstille excentrisk til Pinolens Axe, alt eftersom man ønsker Hullet stort eller lille, dog na- turligvis indenfor visse Grænser. Med den flade Fjeder f, der er gjort fast til den lange Skrue S, trykkes Pinolen stadig opefter, medens man derimod med den paa Siden anbragte Staaltraadshage h, der holdes fast til Stellet ved Hjælp af Øsknerne c c, kan trække Pi- nolen nedefter. Det maa dog her bemærkes, at Staaltraads- armen k paa Tegningen er gengivet altfor tynd, og meget godt kan udføres omtrent dobbelt saa tyk. Ogsaa den underste Pinol m bevæger sig meget let i