Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Fjederhus og Viserværk. 133 Timeviseren er stadig udsat for enten at blive hængende ved Minutviseren eller ved Secundviseren. 270. Det hænder ganske vist undertiden, at en Minut- viser i aarevis har berørt Uhrglasset (ved Staalvisere kan man let se Sporene deraf i Form af fine Rustringe) uden at Uhret derved ligefrem er bleven staaende. Ikke desto mindre maa man ikke deraf slutte, at en saadan Berøring ikke har haft noget videre at betyde. Et simpelt Regnestykke vil tvært- imod bevise det modsatte. 271. Fjederhuset i et Herreuhr har en virksom Dia- meter paa rundt sagt 20 mm, maaske snarere lidt mindre, virkningen Dets virksomme Radius er saaledes rundt sagt 10 mm, me- densMinuthjulsdrivets (hvis Tandantal forholder sig til Fjeder- hushjulets som 1 til 8) er otte Gange mindre, altsaa = 1,25 mm. Paa denne lille Løftelængde kommer altsaa Fjederens Kraft til at virke. Betænker man nu, at Minutviseren i det samme Uhr er 20 mm lang, saa vil den Kraft, der virker modsat paa Viserens Spids faa en saa meget større Virkning, som Viserens Længde (20 mm) overstiger Drivets Radius (1,25 mm). Da nu 1,25 gaar 16 Gange op i 20, saa vil ogsaa den indtraadte Modstand ved Viserens Spids virke 16 Gange større paa Drivet, eller med andre Ord: /16 af den Kraft, der virker paa Minuthjulsdrivet, vil være tilstrækkelig stor til fuldstændig at ophæve den. 272. Alle disse Farer undgaar vi, naar vi ikke tillader, at der findes noget skævthængende Minuthjul i vore Repara- Fiadtiøbende tioner. For at overbevise os om, at Minuthjulet hænger lige, værkplade spænder vi Viserfirkanten eller den forreste Ende af Viser- vællen ind i en Skydetang, og sætter Værkpladen i Omdrej ning. Løber Pladen fladt rundt, saa hænger Minuthjulet lige, men slingrer den derimod frem og tilbage, saa er en Af- hjælpning ubetinget nødvendig. Forinden vi gaar over her- til, maa Minuthjulstappene, hvis det er nødvendigt, omhyggelig poleres, saaledes som det er beskrevet i Afsnittene 501 til 509.