Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
158
Fjederhus og Viserværk.
Fejl ved Fje- de saakaldte faste Fjederhuse*) forekommer der imidlertid
derhusø med , ... , , , ,
enkelt Leje, endnu nogle Fejl, som vi her ikke skulde undlade at omtale,
da Afhjælpningen delvis maa udføres paa anden Maade end
som ved det flyvende Fjederhus.
Manglende
Stoppertand.
340. Det er f. Eks. en grov Ubetænksomhed, naar en
Arbejder, fra et Fjederhus med dobbelt Leje, hvor den
underste Tap bevæger sig i en meget tynd Bro, borttager
Stoppertanden, hvis Midterparti dog her skal tjene som Tap-
ansats. Mangler Stoppertanden, saa er der nemlig ingen an-
den Ansats end den skarpe Firkant, der hver Gang Uhret
trækkes op, skraber Messingspaaner af Taplejet og efter
kort Tids Forløb fræser et dybt Hul ned i Broen, derved
faar Fjederhusvællen alt for megen Luft, der kan blive Aar-
sagen til mange forskellige Fejl, rent bortset fra, at Messing-
spaanerne vil falde ind i Værket og derved bringe Uhret til
at standse. Hvis altsaa det beskadigede Stopperværk i et
saadant Uhr ikke skal fornyes „af Mangel paa Betaling“
(fra Kundens Side naturligvis), saa indskrænker man sig til
at borttage Stopperhjulet, men lader ganske rolig Stopper-
tanden blive siddende, selv om ogsaa Stopperfingeren skulde
være brækket af.
341. Har Fjederhusvællen overhovedet for megen Luft,
For megen saa undersøger man om det vil være fordelagtigere at bringe
Endeluft, pjecjerhuset højere i Vejret eller lavere ned, og forer derefter
det betræffende Fjedervælle-Taphul med en fremstaaende
Foring (130 til 137).
*) Den saavel i Fagliteraturen som i Værksted-Sproget almindelig
anvendte Betegnelse „fast“ og „flyvende Fjederhus“ er som
bekendt ganske forkert i sin Anvendelse paa Lommeuhre. Kun
for et Fjederhus, der er skruet fast paa Værkpladen, saaledes
som det eksempelvis forekommer i de gamle 30-Timers Wiener-
uhre, eller i Spindeluhrenes Repetérværker, er Betegnelsen
„fast Fjederhus“ rigtig. Men saadanne Fjederhuse forekommer
ikke i Cylinder- eller Ankeruhre; her gives der kun „flyvende
Fjederhuse“. Vi ville derfor fra nu af indføre to mere træffende
Betegnelser, idet vi kalde saadanne Fjederhuse, hvis Spærhjul er