Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
158 Fjederhus og Viserværk. Fejl ved Fje- de saakaldte faste Fjederhuse*) forekommer der imidlertid derhusø med , ... , , , , enkelt Leje, endnu nogle Fejl, som vi her ikke skulde undlade at omtale, da Afhjælpningen delvis maa udføres paa anden Maade end som ved det flyvende Fjederhus. Manglende Stoppertand. 340. Det er f. Eks. en grov Ubetænksomhed, naar en Arbejder, fra et Fjederhus med dobbelt Leje, hvor den underste Tap bevæger sig i en meget tynd Bro, borttager Stoppertanden, hvis Midterparti dog her skal tjene som Tap- ansats. Mangler Stoppertanden, saa er der nemlig ingen an- den Ansats end den skarpe Firkant, der hver Gang Uhret trækkes op, skraber Messingspaaner af Taplejet og efter kort Tids Forløb fræser et dybt Hul ned i Broen, derved faar Fjederhusvællen alt for megen Luft, der kan blive Aar- sagen til mange forskellige Fejl, rent bortset fra, at Messing- spaanerne vil falde ind i Værket og derved bringe Uhret til at standse. Hvis altsaa det beskadigede Stopperværk i et saadant Uhr ikke skal fornyes „af Mangel paa Betaling“ (fra Kundens Side naturligvis), saa indskrænker man sig til at borttage Stopperhjulet, men lader ganske rolig Stopper- tanden blive siddende, selv om ogsaa Stopperfingeren skulde være brækket af. 341. Har Fjederhusvællen overhovedet for megen Luft, For megen saa undersøger man om det vil være fordelagtigere at bringe Endeluft, pjecjerhuset højere i Vejret eller lavere ned, og forer derefter det betræffende Fjedervælle-Taphul med en fremstaaende Foring (130 til 137). *) Den saavel i Fagliteraturen som i Værksted-Sproget almindelig anvendte Betegnelse „fast“ og „flyvende Fjederhus“ er som bekendt ganske forkert i sin Anvendelse paa Lommeuhre. Kun for et Fjederhus, der er skruet fast paa Værkpladen, saaledes som det eksempelvis forekommer i de gamle 30-Timers Wiener- uhre, eller i Spindeluhrenes Repetérværker, er Betegnelsen „fast Fjederhus“ rigtig. Men saadanne Fjederhuse forekommer ikke i Cylinder- eller Ankeruhre; her gives der kun „flyvende Fjederhuse“. Vi ville derfor fra nu af indføre to mere træffende Betegnelser, idet vi kalde saadanne Fjederhuse, hvis Spærhjul er