Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
Viserværket ved Bøjleoptræk. 159 342. Hænger Fjederhuset skævt, saa kan denne Fejl naturligvis ikke her afhjælpes ved, at man anbringer Grad 8tkævtd under Klobenen (303), men maa ordnes ved ligeledes at fjederhus, fore et af de to Huller for Fjederhusvællen. Hvilket af dem man bør vælge, afhænger naturligvis af Fjederhus-Indgrib- ningen. Hænger Fjederhuset over imod Minuthjulet, og Ind- gribningen staar noget for dyb, saa centrerer man efter det underste Taphul i den tynde Fjederhusbro (128), skruer Klobenen paa og drejer det øverste Hul større. Staar Fjederhus-Indgribningen derimod snarere for flad, saa maa man bringe Fjederhuset nærmere til Minuthjulet, idet man centrerer efter det øverste Klobenhul og drejer det underste Taphul igennem, samt forer det, o. s. v, 343. Nævnes skal det ogsaa, at det ikke i alle Tilfælde er ubetinget nødvendigt at Fjederhuset hænger nøjagtigt lige, ubetinget men kun der, hvor der kan være Tale om en generende hænge Fje. Gnidning, eller i det mindste — er Fare for at en saadan derhuset lige, kan opstaa. Drejer det sig altsaa kun om en ren „Skøn- hedsfejl“, da vil den praktiske Arbejder absolut ikke her spilde sin Tid paa nogensomhelst Forbedring, saa meget mere som saadanne Fejl jo for det meste kun forekommer i meget billige eller stærkt forfuskede Uhre. — 344. Naar vi hidtil hovedsagelig har beskæftiget os med Nøgleuhre, saa skulde vi nu omtale nogle Ejendomme- ligheder ved Remontoiroptrækket, forinden vi gaar over til optræk. Spærværket, Fjederhagen, Drivfjederen og Stopperværket, der jo ganske vist alle hører med til Fjederhuspartiet, men som vi ikke desto mindre vil behandle i nogle særskilte fast forbundet med Fjederstiften, og hvis Leje imellem Fjeder- husbroen og Chapeauen er den eneste Befæstigelse for hele Fjederhuset (hidtil kaldet „flyvende Fjederhuse“), for „Fjeder- hus med enkelt Leje“, medens vi for de hidtil som „faste Fje- derhuse“ betegnede Konstruktioner, hvor Spærhjulet sidder løst paa Optræksfirkanten, og hvor den underste Ende af Fjederstiften er forsynet med endnu en Tap, der ligeledes bevæger sig i et Taphul, vilde indføre den mere træffende Betegnelse „Fjederhus med dobbelt Leje“. Dette sker efter indtrængende Opfordring, hvis Berettigelse vistnok enhver Fagmand vil indrømme.