Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Viserværket ved Bøjleoptræk.
159
342. Hænger Fjederhuset skævt, saa kan denne Fejl
naturligvis ikke her afhjælpes ved, at man anbringer Grad 8tkævtd
under Klobenen (303), men maa ordnes ved ligeledes at fjederhus,
fore et af de to Huller for Fjederhusvællen. Hvilket af dem
man bør vælge, afhænger naturligvis af Fjederhus-Indgrib-
ningen. Hænger Fjederhuset over imod Minuthjulet, og Ind-
gribningen staar noget for dyb, saa centrerer man efter det
underste Taphul i den tynde Fjederhusbro (128), skruer
Klobenen paa og drejer det øverste Hul større. Staar
Fjederhus-Indgribningen derimod snarere for flad, saa maa
man bringe Fjederhuset nærmere til Minuthjulet, idet man
centrerer efter det øverste Klobenhul og drejer det underste
Taphul igennem, samt forer det, o. s. v,
343. Nævnes skal det ogsaa, at det ikke i alle Tilfælde
er ubetinget nødvendigt at Fjederhuset hænger nøjagtigt lige, ubetinget
men kun der, hvor der kan være Tale om en generende hænge Fje.
Gnidning, eller i det mindste — er Fare for at en saadan derhuset lige,
kan opstaa. Drejer det sig altsaa kun om en ren „Skøn-
hedsfejl“, da vil den praktiske Arbejder absolut ikke her
spilde sin Tid paa nogensomhelst Forbedring, saa meget
mere som saadanne Fejl jo for det meste kun forekommer
i meget billige eller stærkt forfuskede Uhre. —
344. Naar vi hidtil hovedsagelig har beskæftiget os
med Nøgleuhre, saa skulde vi nu omtale nogle Ejendomme-
ligheder ved Remontoiroptrækket, forinden vi gaar over til optræk.
Spærværket, Fjederhagen, Drivfjederen og Stopperværket,
der jo ganske vist alle hører med til Fjederhuspartiet, men
som vi ikke desto mindre vil behandle i nogle særskilte
fast forbundet med Fjederstiften, og hvis Leje imellem Fjeder-
husbroen og Chapeauen er den eneste Befæstigelse for hele
Fjederhuset (hidtil kaldet „flyvende Fjederhuse“), for „Fjeder-
hus med enkelt Leje“, medens vi for de hidtil som „faste Fje-
derhuse“ betegnede Konstruktioner, hvor Spærhjulet sidder løst
paa Optræksfirkanten, og hvor den underste Ende af Fjederstiften
er forsynet med endnu en Tap, der ligeledes bevæger sig i et
Taphul, vilde indføre den mere træffende Betegnelse „Fjederhus
med dobbelt Leje“. Dette sker efter indtrængende Opfordring,
hvis Berettigelse vistnok enhver Fagmand vil indrømme.