Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

166 Mangelfulde Bygningsarter. struktionsfejlen egentlig bestod; thi kun derved vil det blive klart for enhver, hvad det er vi skal passe paa ved Spær- værkets Reparation. 353. I Fig. 100 er r Spærfjederen, hvis yderste Ende samtidig tjener som Spærkegle. Paa Grund af Spærhjulets grove Tandinddeling (absolut ingen Fejl, men snarere en Fordel, fordi Spærtændernes Modstandskraft derved vokser i samme Forhold) maa denne Spærfjeder gøre en meget stor Bevægelse (se den punkterede Stilling r1). Trykket fra Spærhjulet i Hvilestilling sker i Retning af Tangenten t; Støttepunktet (nemlig Spidsen ved r, der i Retning af Pilen støtter sig mod den indfræsede Væg for Spærfjederen) ligger altsaa meget langt udenfor Tangenten, og dette har til Følge, at Trykket fra Spærhjulet søger at bøje Spærfjederen udefter i Retning af Pilen c. Paa det stærkeste Bøjningssted, altsaa ved b, indtraadte da ogsaa altid Bruddet. 354. Man kan nu vælge mellem to Ulemper. Enten Mangelfuld kan man lade det korte fjedrende Stykke, der strækker sig Henseende. ^ra a over b være en hel Millimeter tykt: men saa er Fjederens Elasticitet saa ringe, at den ikke kan taale den store Bevægelse til r1, og straks ved de allerførste Optræk vil Fjederen springe over tæt ved a, altsaa omtrent ved c. Denne Erfaring havde man sandsynligvis allerede gjort i Fabriken og man valgte derfor at anvende den svagere Fjeder. Men nu indtraadte den nye Fejl, idet, som allerede omtalt, det svage Stykke i Hvilestillingen, bestandig blev trykket udefter af Trykket fra Spærhjulet, hvad Fjederen naturligvis i Længden ligesaalidt kunde udholde; følgelig indtraadte Bruddet efter kort Tids Forløb paa dette Bøjningssted, alt- saa ved b. Det fremgaar altsaa deraf, at det’altid er ufordelagtigt, Bedre Byg- ja i mange Tilfælde — som f. Eks. i det foreliggende — er mngsarter. ganske Ufma(jeiigf at fremstille Spærkegle og Spærfjeder ud i et Stykke. Tilladelig er denne Bygningsart kun, naar Spær- fjeder-Hovedet, der tillige tjener som Spærkegle, paa en eller anden Maade kan komme til at ligge fast i en saadan Ret- ning, at ethvert Krav til den fjedrende Del derved fuldstændig