Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Spærværket. 167 ophæves, og man saaledes vil være istand til at gøre den virkende Del af Fjederen saa tynd og elastisk som man nu selv synes. Dette er f. Eks. opnaaet, paa en ret tilfreds- stillende om ikke just ideal Maade, med den almindelige Sidespærfjeder (Fig. 101). Trykket fra Spærhjulet foregaar her i Retning af Pilen t. Derved stilles der io et meget ringe Krav til den fjedrende sidespær f lederens Del c e, der indskrænker sig til et almindeligt Træk i Længde- virkning. retningen. Her kan man altsaa meget let fremstille den ønskede Elasticitet for Spærfjederen, idet man gør den fjedrende Del c e saa lang og tynd som mulig. 355. Et ideelt Princip vilde det dog først blive, naar den fjedrende Del af Spærfjederen udelukkende havde til „gæ^^ei Opgave at trykke Spærkeglen ned, saaledes som Til- i to Dele. Fig. 101. Fejlfri Sidespærfjeder. fældet er med nogle cirkelrunde Spærfjedre med Spærhage i den yderste Ende. Men da en Beskrivelse af dette System her vilde føre alt for vidt, maa vi nøjes med at fastslaa, at det Bedste altid er et Spærværk, i hvilket Spærfjeder og Spærkegle er delt i to Dele. 356. Ligefrem mønsterværdig! er i enhver Henseende Spærværket i de ægte Glashiitter-Uhre, der ganske vist til- Giashütter- syneladende blive nøjagtig eftergjorte af et stort Antal Fa- Spærværket briker, men dog for det meste med et fuldstændigt Ukend- skab til de Omstændigheder, der har foranlediget Opfinderen af denne fortrinlige Konstruktion, til at give Spærkeglen den karakteristiske Form og det aflange Hul, der gør den be- vægelig paa sin Putz.