Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
Spærværket 181 386) Skal Fjederen poleres, saa naaer man bedst Maalet ved Hjælp af Kompositionsfilen og Diamantine. At fremstille At polere en ridsefri Politur med Glaspladen er meget vanskeligt. Høj- F|ederen glansen frembringer man ved to eller tre Strøg med en tør Skindfil, der er godt indgnedet med Diamantine. Hvis man polerer længe med Skindfilen, saa opstaar der smaa For- dybninger, og Overfladen vil faa et stærkt porøst Udseende. Hvem der ikke betjener sig af Fladsliberen, men lægger Fje- deren paa Korket, maa ikke forglemme først at gøre dette godt rent med Benzin og dække det til med en lille ren Linned-Lap. Silkepapir, som benyttes af mange, gaar let istykker og trævler op. Saadanne Trævler kradser, hvilket ikke er Tilfældet med Linned-Trævlerne. 387) Dermed har vi lært Spærværket at kende i en af dets mest almindelige Former, og vi har nu kun tilbage at Spærværk betragte en anden Form, hvis Hovedejendommelighed bestaar J1eegdieSpær i, at Spærhage og Spærfjeder er skilte. Den første faar derefter Navnet „Spærkegle“. Denne Adskillelse af de to væsentlige Dele sætter os istand til at gøre hver enkelt Del endnu mere skikket til sin specielle Opgave. Spærkeglen kan gøres solidere og mere modstandsdygtig, medens Spærfjede- ren kan blive tyndere og mere elastisk, eftersom der her ikke bliver lagt Beslag paa dens Kraft, men kun paa dens Elasticitet. Dette gælder for alle Spærkegler og Spærfjedre. 388) løvrigt gælder ogsaa for Kegle-Spærværket det samme som blev udviklet i Afsnittene 350 til 359. Navnlig Spærkegle maa Spærkeglens Spids gribe helt ned i Bunden af 1 N»sleuhre. Spærtænderne og maa ikke kunne vige ud til Siden. 389) I Fig. 116 er afbildet det mest benyttede Kegle- Spærværk for Nøgleuhre. Ved dette kan det hænde, at den forreste Ende e af Spærfjederen kan glide op over eller ned under Spærkeglen, naar Fjederfoden, som det blev omtalt i Afsnittene 362 og 363, ikke sidder fast Afhjælpningen maa ske paa samme Maade, som det ligeledes blev beskrevet i samme Afsnit. Spærfjederen maa kun hvile med sin Spids paa Spærkeglen, men ikke berøre denne ved e; ved e maa der være et lille Mellemrum af samme Højde som Spærtænderne.