Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Spærværket
181
386) Skal Fjederen poleres, saa naaer man bedst Maalet
ved Hjælp af Kompositionsfilen og Diamantine. At fremstille At polere
en ridsefri Politur med Glaspladen er meget vanskeligt. Høj- F|ederen
glansen frembringer man ved to eller tre Strøg med en tør
Skindfil, der er godt indgnedet med Diamantine. Hvis man
polerer længe med Skindfilen, saa opstaar der smaa For-
dybninger, og Overfladen vil faa et stærkt porøst Udseende.
Hvem der ikke betjener sig af Fladsliberen, men lægger Fje-
deren paa Korket, maa ikke forglemme først at gøre dette
godt rent med Benzin og dække det til med en lille ren
Linned-Lap. Silkepapir, som benyttes af mange, gaar let
istykker og trævler op. Saadanne Trævler kradser, hvilket
ikke er Tilfældet med Linned-Trævlerne.
387) Dermed har vi lært Spærværket at kende i en af
dets mest almindelige Former, og vi har nu kun tilbage at Spærværk
betragte en anden Form, hvis Hovedejendommelighed bestaar J1eegdieSpær
i, at Spærhage og Spærfjeder er skilte. Den første faar
derefter Navnet „Spærkegle“. Denne Adskillelse af de to
væsentlige Dele sætter os istand til at gøre hver enkelt Del
endnu mere skikket til sin specielle Opgave. Spærkeglen kan
gøres solidere og mere modstandsdygtig, medens Spærfjede-
ren kan blive tyndere og mere elastisk, eftersom der her
ikke bliver lagt Beslag paa dens Kraft, men kun paa dens
Elasticitet. Dette gælder for alle Spærkegler og Spærfjedre.
388) løvrigt gælder ogsaa for Kegle-Spærværket det
samme som blev udviklet i Afsnittene 350 til 359. Navnlig Spærkegle
maa Spærkeglens Spids gribe helt ned i Bunden af 1 N»sleuhre.
Spærtænderne og maa ikke kunne vige ud til Siden.
389) I Fig. 116 er afbildet det mest benyttede Kegle-
Spærværk for Nøgleuhre. Ved dette kan det hænde, at den
forreste Ende e af Spærfjederen kan glide op over eller ned
under Spærkeglen, naar Fjederfoden, som det blev omtalt i
Afsnittene 362 og 363, ikke sidder fast Afhjælpningen maa
ske paa samme Maade, som det ligeledes blev beskrevet i
samme Afsnit. Spærfjederen maa kun hvile med sin Spids
paa Spærkeglen, men ikke berøre denne ved e; ved e maa der
være et lille Mellemrum af samme Højde som Spærtænderne.