Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Bøjleoptrækket 191 fuldstændig flad, hærder det Hele, der nu har faaet Ud- seende som i Fig. 125, anløber det lyseblaat og sliber det propert af. Hvis Arbejdet er godt udført, vil der ikke være det mindste at se af Reparationen- Holdbarheden er fuld- kommen saa god, som havde man indsat et helt nyt Op- træksdriv. — Forinden Hærdningen finder Sted, bestryger man Drivet med Sæbe, for at Glødskallen kan springe af i Badet og gøre Drivet fuldstændig hvidt. 413) En anden Aarsag til Fejl ved Kontraspærværket er en for tynd eller, som i Fig. 126, for kort Ansats a for For tynd Optræksdrivet t. I begge Tilfælde sidder Drivet ikke sik- Ansats kert paa Ansatsen, men vil under Optrækningen komme til at hænge skævt paa Vællen. Dette kan undertiden have til For kort Følge, at saavel Kontraspærværket (se Fig. 127) som ogsaa Ansats selve Optræksdrivet kan smutte ud af Indgribningen. Ved Fig. 126. en saadan „Smutten forbi“- slides Tænderne hurtig af, og Sagen vil stadig blive mere og mere alvorlig. I saadanne Tilfælde maa Optræksvællen ubetinget erstattes-med en ny, hvor Ansatsen a passer ganske nøjagtigt. 414) Men ogsaa den modsatte Fejl kan forekomme, nemlig at Ansatsen a (som i Fig. 128) er altfor lang, saa at Ansats Fig. 127. Fig. 128. Kontraspærtænderne i Muffedrivet Z kun halvvejs kan gribe ind i de tilsvarende Tænder i Optræksdrivet t. Denne Fejl