Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
At dreje en ny Putz
207
støder mod den fulde Tand paa Stopperhjulet, saaledes som
dette er vist i Fig. 133.
455) Endvidere skal vi omtale, hvorledes man kan
bære sig ad, naar Stoppertanden og Stopperhjulet er ube- At dreje en
skadiget, medens Stopperhjuls-Putzen er ødelagt ved at ny Putz-
Uhret er blevet trukket for haardt op, saa at der maa an-
bringes en ny Uddrejning med Putz paa et andet Sted af
Fjederhuslaaget. Man vælger hertil for det meste Stedet nøj-
agtig ligeoverfor den gamle Uddrejning, ikke alene for
Symmetriens Skyld, men ogsaa fordi der paa denne Maade
som Regel vil blive tilstrækkelig Plads til endnu at kunne
anbringe to nye Putze.
456) Hovedsagen ved dette Arbejde er at finde det
rigtige Sted for Skruehullet, hvorefter man kan centrere
Uddrejningen. 1 dette Øjemed lægger man Stopperhjulet saa-
ledes paa det betræffende Sted af Fjederhuslaaget, at den
ene af Takkerne kommer til at ligge tæt op imod Stopper-
tandens Omfang, og tegner derefter Hullet saaledes op, at det
kommer til at staa nøjagtig i Midten af Stopperhjulet. Ud-
drejningen maa ikke være for dyb, og Putzen ikke for tynd.
Hvem der ikke besidder tilstrækkelig Øvelse i at dreje en
saadan Putz nøjagtig til den rigtige Størrelse — det er nem-
lig paa Grund af Putzens Lidenhed ingenlunde saa helt let
og kræver fremfor alt en yderst skarp Stikkel, hvis Kniv
paa det mest omhyggelige maa staa i den rigtige Højde
(215) — han maa hellere dreje Putzen lidt for stor og saa
bagefter rive Hullet op i Stopperhjulet.
457) Til Slutning skal der kun vises hen til, at Fjeder-
stift-Firkanten, paa hvilken Stoppertanden sidder, undertiden urund Firkant
er urund (d. v. s. ude af Midten). Dette viser sig ved at jtajfte^eder'
prøve Stopperværket med Stoppertanden paa de forskel-
lige Sider af Firkanten, idet der da vil opstaa Klemninger,
der naturligvis kan blive i høj Grad farlige for Uhrets Gang.
I saadanne Tilfælde anbringer man et lille Mærke paa den
Side af Firkanten, hvor Stopperfingeren skal sidde, og glemmer
saa ikke, naar Uhret skal samles, hvad dette Mærke betyder.