Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

214 Drivfjederen bedre end det almindelige, hvor de nedløbne Omgange paa hver Side dækker x/6 det indvendige Fjederhus. Hvem der interesserer sig særligt for dette Spørgsmaal, vil finde nær- mere Oplysninger herom i Cl. Saunters store „Lehrbuch der Uhrmacherei“ (Artikel 1211 til 1216), i hvilken der findes gengivet en Afhandling af de to Herrer Rozé (Fader og Søn), hvis Indhold kan sammenfattes i de to Sætninger: 1) en Fjeder giver altid sit Fjederhus et Antal Om- drejninger, der er lig med Forskellen mellem Fjedervindin- gernes Antal i optrukken Tilstand og Fjedervindingernes Antal i nedløben Tilstand; 2) er et Fjederhus og Fjederhjærtets Diameter givet, saa faar man det højeste Antal Fjederhus-Omgange, naar det Fladerum, som Fjederen dækker i nedløben Tilstand (Fig. 140 Tavle III), er lig med det tomme Rum. 476) Udsøger man en ny Fjeder, saa vælger man den Fjederens rig- i en saadan Størrelse, at den, sammenvunden i sin Ring, Messi'ngrhigen Passer ’ Fjederhuset. I Reglen vil man da alligevel blive nødsaget til at brække et lille Stykke af, for at faa tilstræk- kelig Plads i Fjederhuset. Fjederen maa give Fjederhuset 6 fulde Omdrejninger, af disse trækker man 1 til P/2 Om- gang op, forinden man sætter Stoppertanden paa sin rigtige Plads i det nedløbne Stopperværk, da Kraften tager betyde- lig af ved de sidste Omgange. Selv om Fjederhuset ikke har noget Malteserkors-Stopperværk, saa at Fjederen bliver truk- ken op til sin sidste Omgang, kan man alligevel opnaa en til- nærmelsesvis ensartet Kraft, naar man anvender det i (492) angivne Stoppersystem paa Enden af Fjederen. Kun under Nedløbet af den første Fjerdedels-Omgang (eller endnu min- dre) efter at Fjederen er trukken helt op, overskrider Fjeder- kraften i dette Tilfælde den normale Styrke. Men derefter vedbliver den idetmindste i 30 Timer at være saa regel- mæssig, at der ikke kan opstaa nogen større Difference i Gangen. 477) Med Hensyn til Fjederens Bredde maa man lægge Den rigtige Mærke til, at der ikke her kan opstaa nogen Klemning. Man Fjederbredde maa a]tic} erjndre) at en smallere Fjeder, der udvikler sig frit, vil yde en større Kraft end en bredere (altsaa stivere) Fjeder,