Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Hullet i den yderste Fjederende 215 der klemmer sig. Mange Uhrmagere har den Vane ved Ind- sætningen af nye Fjedre at dreje ethvert Fjederhuslaag, der blot nogenlunde kan taale det, saa meget ud som mulig, for derefter at kunne anbringe en stiv og kraftig Fjeder i Det for tyndt det betræffende Fjederhus. Herimod maa jeg paa det be- uddreiøde stemteste advare. Bortset fra, at den dygtige Arbejder ikke Fj®derhuslaag behøver at ty til saadanne Kraft-Kneb for at bringe sine Uhre til at gøre en flot Gang, vil saadanne tynde Fjeder- huslaag bestandig blive en Fare for Uhret, fordi Laaget ved Indsprængningen altfor let vil bøje sig indefter og derved frembringe en Klemning ved Fjederen. Hvad nytter det saa med den stivere Fjeder, man har sat ind? — Fjederens Bredde maa idetmindste være 0,1 mm mindre end den ind- vendige Del af Fjederhuset. 478) Med Hensyn til Hullerne i Fjederen maa der læg- ges Mærke til følgende: Hullet i den indvendige Ende af Hullerne i Fjederen maa sidde nøjagtig i Midten og være lidt længere F<ederen end Fjederhagen. Hullet i den yderste Ende af Fjederen maa have en firkantet Form, og for at kunne gribe sikkert ind under Fje- derhagen maa dets yderste Kant (e Fig. 142) være skarp under- filet. Den ringe Ulejlighed at slibe den udglødede Fjederende blank med Smergelfilen — iøvrigt kun paa en Længde af ca. 8 til 10 mm — r Fig. 142. Hullet i den yderste Fjederende. vil en Arbejder, der sætter Pris paa at aflevere propert Ar- bejde, aldrig undlade. Til Slutning maa der med Hammer- penen paa Værkstedsbordet bankes en lille Runding ved r Fig. 142, hvorved man forhindrer, at Fjederen ved fuld Optrækning sprænger Hovedet af Fjederhagen. 479) Er den inderste Del af Fjederen, „Hjærtet“, „Krøl- len“, eller som den ogsaa kaldes „Rosen“, brækket af, saa Forskellige gaar det ikke an at gløde Brudenden ud, bore et nyt Hul Menin9er om ind, henholdsvis danne den indvendige Fjederende til paany. Fjederen"6 At Meningerne om dette Punkt er diametralt modsatte hos paany- de forskellige Kolleger, viste en Forespørgsel, der i Aaret 1897 blev stillet af „Deutsche Uhrmacher-Zeitung“, og hvoraf