Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
At „vende“ Fjederen
219
487) Undertiden mente en Kunde: „Men Fjederen kan
man dog vel nok bruge, der er jo kun brækket et lille
Stykke af.“ Saa blev Sagen forklaret ham, hvorfor dette
ikke lod sig gøre. Aldrig nogensinde gik jeg ind paa at
at anvende en Fjeder, der var sprungen indvendig. Jeg
erindrer, at jeg i nogle enkelte Tilfælde igen udleverede
Kunden det sammensatte Uhr tilligemed den knækkede Fje-
der (selvfølgelig uden Betaling) og henstillede til ham at lade
Fjederen ordne af en anden Uhrmager. — Efter min Me-
ning bør man i saadanne Tilfælde aldrig være smaalig.
488) Den samme Regel fulgte jeg i de naturligvis hyp-
pigere Tilfælde, hvor det ved Uhrets Adskillelse viste sig,
at Fjederen kun var smuttet ud af Hagen, men iøvrigt gan-
ske ubeskadiget. Man maa selv have set den Glæde, som
Kunden ytrer, naar man viser ham, at Fjederen endnu er
hel, og at der kun skal indsættes en ny Hage. Man fryder
sig ordentlig og føler indvendig, at Kunden gaar bort med
den Tanke: „Det er en virkelig reel Forretning. Jeg havde
troet, at Fjederen var i Stykker, og Uhrmageren vilde rolig
kunne have hævdet dette; men istedetfor undersøgte han
Uhret i min Nærværelse og viste mig, at Fjederen endnu
var hel. Den Mand har jeg Tillid til!“ — Jeg tror, at dette
moralske Resultat er langt mere værd, end den lille pekuniære
Fordel, man vilde have haft i det modsatte Tilfælde.
489) Ærgerligt er det naturligvis, naar man kun i et
Par Timer har haft et Uhr til en eller anden mindre Repa- At „vende“
ration, maaske blot for at sætte et nyt Glas, en Viser eller Hederen
noget lignende paa, og Fjederen saa springer indenfor denne
Tid. Til Kunden tør man ikke sige det; thi med den utro-
lige Mistillid de fleste Lægfolk har til Uhrmageren, kan man
kun vente sig Ubehageligheder. I intet Tilfælde vil Kunden
godvillig betale Fjederen, og der er sjælden andet at gøre,
end at udføre Reparationen hemmelig og uden Betaling. I
en mindre Forretning, hvor jeg havde Plads som Medhjælper,
blev i et saadant Tilfælde den gamle Fjeder anvendt paany,
idet et Stykke af den yderste Ende blev anløbet lyseblaat,
filet passende tilrette og derefter vundet omvendt op med