Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
At „vende“ Fjederen 219 487) Undertiden mente en Kunde: „Men Fjederen kan man dog vel nok bruge, der er jo kun brækket et lille Stykke af.“ Saa blev Sagen forklaret ham, hvorfor dette ikke lod sig gøre. Aldrig nogensinde gik jeg ind paa at at anvende en Fjeder, der var sprungen indvendig. Jeg erindrer, at jeg i nogle enkelte Tilfælde igen udleverede Kunden det sammensatte Uhr tilligemed den knækkede Fje- der (selvfølgelig uden Betaling) og henstillede til ham at lade Fjederen ordne af en anden Uhrmager. — Efter min Me- ning bør man i saadanne Tilfælde aldrig være smaalig. 488) Den samme Regel fulgte jeg i de naturligvis hyp- pigere Tilfælde, hvor det ved Uhrets Adskillelse viste sig, at Fjederen kun var smuttet ud af Hagen, men iøvrigt gan- ske ubeskadiget. Man maa selv have set den Glæde, som Kunden ytrer, naar man viser ham, at Fjederen endnu er hel, og at der kun skal indsættes en ny Hage. Man fryder sig ordentlig og føler indvendig, at Kunden gaar bort med den Tanke: „Det er en virkelig reel Forretning. Jeg havde troet, at Fjederen var i Stykker, og Uhrmageren vilde rolig kunne have hævdet dette; men istedetfor undersøgte han Uhret i min Nærværelse og viste mig, at Fjederen endnu var hel. Den Mand har jeg Tillid til!“ — Jeg tror, at dette moralske Resultat er langt mere værd, end den lille pekuniære Fordel, man vilde have haft i det modsatte Tilfælde. 489) Ærgerligt er det naturligvis, naar man kun i et Par Timer har haft et Uhr til en eller anden mindre Repa- At „vende“ ration, maaske blot for at sætte et nyt Glas, en Viser eller Hederen noget lignende paa, og Fjederen saa springer indenfor denne Tid. Til Kunden tør man ikke sige det; thi med den utro- lige Mistillid de fleste Lægfolk har til Uhrmageren, kan man kun vente sig Ubehageligheder. I intet Tilfælde vil Kunden godvillig betale Fjederen, og der er sjælden andet at gøre, end at udføre Reparationen hemmelig og uden Betaling. I en mindre Forretning, hvor jeg havde Plads som Medhjælper, blev i et saadant Tilfælde den gamle Fjeder anvendt paany, idet et Stykke af den yderste Ende blev anløbet lyseblaat, filet passende tilrette og derefter vundet omvendt op med