Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
220 Drivfjederen
Fjedervinderen (i Form af et stort Spørgsmaalstegn), med
andre Ord, hele Fjederen blev vendt. Den tidligere indven-
dige Ende kom nu udvendig; den blev rettet lige og fik,
efter at være udglødet, med Lethed et sirligt og propert nyt
Hul. Ved denne Methode bortfalder unægtelig den kedelige
Ulempe at skulle tvinge Fjederen ud til Siden; den vendte
Fjederende faar, naar den er rigtig anløben, en ganske regel-
mæssig Spiralform, og Fjederen taber heller ikke sin Kraft,
tvertimod, den bliver betydeligt stivere, fordi den, vunden
til den modsatte Side, faar endnu mere Elasticitet. Men
ogsaa denne Fremgangsmaade maa henregnes til Fællestitlen
„Fuskeri“, og den Vold, der paa denne Maade udøves mod
Fjederen, vil som Regel hævne sig ved et snarligt Brud.
Ligeledes faar Fjederomgangene for det meste en kegleformet
Skikkelse, som man meget sjældent helt vil være istand til
at faa Bugt med.
490) Af alle disse Grunde maa det paa det indstæn-
digste anbefales enhver Uhrmager, i hvis Distrikt der ikke
findes nogen Fourniturehandler, altid at holde sit Fjeder-Lager
omhyggelig sorteret efter Diameter og Bredde. Han vil saa
aldrig komme i den Fristelse at maatte foretage saadanne Fu-
skerier. I enhver Forretning forekommer der altid noget, der
bringer Indehaveren Tab. Den købmandsmæssig regnende
Forretningsmand vil regne saadanne Uheld med til sine
Forretningsomkostninger, men han vil samtidig sørge for at
tjene tilstrækkelig paa de øvrige regelmæssige Forretninger,
for i Undtagelsestilfælde at kunne bære den eventuelle
Skade uden Vanskelighed. —
491) Vi kommer nu til det saakaldte „Stopperværk
stopperværk paa Enden af Fjederen“, der forsaavidt til en vis Grad kan
aflederen som en Erstatning for Malteserkors-Stopperværket,
som det forhindrer, at den yderste Fjederende slidser ud,
medens det naturligvis ikke kan formindske Brudfaren for
den inderste Fjederende, Af saadanne Stoppeanordninger
gives der et meget stort Antal. At optælle dem alle, vilde
her føre altfor vidt. Der skal derfor kun siges saa meget,
at de fleste Stoppeanordninger paa Fjederenden lide af den
Svaghed, at det ombøjede, paanittede eller i en Hage ind-