Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
220 Drivfjederen Fjedervinderen (i Form af et stort Spørgsmaalstegn), med andre Ord, hele Fjederen blev vendt. Den tidligere indven- dige Ende kom nu udvendig; den blev rettet lige og fik, efter at være udglødet, med Lethed et sirligt og propert nyt Hul. Ved denne Methode bortfalder unægtelig den kedelige Ulempe at skulle tvinge Fjederen ud til Siden; den vendte Fjederende faar, naar den er rigtig anløben, en ganske regel- mæssig Spiralform, og Fjederen taber heller ikke sin Kraft, tvertimod, den bliver betydeligt stivere, fordi den, vunden til den modsatte Side, faar endnu mere Elasticitet. Men ogsaa denne Fremgangsmaade maa henregnes til Fællestitlen „Fuskeri“, og den Vold, der paa denne Maade udøves mod Fjederen, vil som Regel hævne sig ved et snarligt Brud. Ligeledes faar Fjederomgangene for det meste en kegleformet Skikkelse, som man meget sjældent helt vil være istand til at faa Bugt med. 490) Af alle disse Grunde maa det paa det indstæn- digste anbefales enhver Uhrmager, i hvis Distrikt der ikke findes nogen Fourniturehandler, altid at holde sit Fjeder-Lager omhyggelig sorteret efter Diameter og Bredde. Han vil saa aldrig komme i den Fristelse at maatte foretage saadanne Fu- skerier. I enhver Forretning forekommer der altid noget, der bringer Indehaveren Tab. Den købmandsmæssig regnende Forretningsmand vil regne saadanne Uheld med til sine Forretningsomkostninger, men han vil samtidig sørge for at tjene tilstrækkelig paa de øvrige regelmæssige Forretninger, for i Undtagelsestilfælde at kunne bære den eventuelle Skade uden Vanskelighed. — 491) Vi kommer nu til det saakaldte „Stopperværk stopperværk paa Enden af Fjederen“, der forsaavidt til en vis Grad kan aflederen som en Erstatning for Malteserkors-Stopperværket, som det forhindrer, at den yderste Fjederende slidser ud, medens det naturligvis ikke kan formindske Brudfaren for den inderste Fjederende, Af saadanne Stoppeanordninger gives der et meget stort Antal. At optælle dem alle, vilde her føre altfor vidt. Der skal derfor kun siges saa meget, at de fleste Stoppeanordninger paa Fjederenden lide af den Svaghed, at det ombøjede, paanittede eller i en Hage ind-