Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
242 Ankergangens Ordning Lille-Bund- og Minuthjulet, for at kunne trykke paa sidst- nævnte naar Gangen skal prøves. Hvis Minuthjulet tildels er dækket af den øverste Plade, saa at man ikke kan komme til at trykke paa Minuthjulets Omfang med Pegefingeren paa venstre Haand, saa klemmer man, efter at Ankeret er sat ind, en let Traadfjeder mod den fremstaaende Minuthjulsschenkel, saaledes som det er vist i forstørret Skikkelse i Fig. 159, medens Fig. 160 viser os den bøjede Fjeder F i naturlig Størrelse. (Fjederen fremstilles af haardt Messing-Stifttraad. 526) Den knæformede Ende d af denne Fjeder stikker man ind i et af Pladehullerne (i Afbildningen Fig. 159 er der bleven benyttet et Pillehul), medens man spænder den ved den anden Ende tildannede Hage e — der forneden maa være saa kort og flad, at Uroen ikke kan berøre den—ind imod Minuthjulets Korsschenkel. Derved forplanter der sig saa megen Kraft til Ankerhjulet, at man bekvemt kan under- søge Gangen med Hensyn til den rigtige Dybde, dens An- træk, Fald osv. 527) Allerede ved Undersøgelsen af Gangdybden er der At undersøge en hel Del Smaating at iagttage. Man tilspidser sig en Pudsepind, trykker den (se Afbild- ningen Fig. 161) ind i Ankergaffelen og fører denne ganske langsomt frem og tilbage, idet man skraat fra oven først og fremmest iagttager det Sted — saavel paa Indgangs- Paletten som paa Udgangs-Paletten FiS- 16t — hvor Hjultanden falder til. 528) Fig. 162 viser i stærk Forstørrelse, hvorledes man Hvilevinkelen ser den paa Indgangsarmen faldne Hjultand; Fig. 163 viser paa samme Maade Tanden naar den er falden paa Udgangsarmen. Hvor smaa nu i Virkeligheden disse Dele end er, saa maa der dog alligevel fra Spidsen af den faldne Hjultand (s) (Fig. 162 og 163) og til Kanten af Hvilen (k) ganske tydelig kunne iagttages et lille Mellemrum. Men paa den anden Side maa Tanden jo heller ikke falde/or dybt