Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Hjultændernes Fald. 247 ning til senere og undersøger videre, om Hjultændernes Fald Hjultændernes er ens paa Indgangs- og Udgangskloen og om det har det Fald rigtige Maal. Fig. 167 viser, hvor Hjultanden maa staa efter Faldet fra Indgangskloen E, medens Fig. 168 fremstiller, Ud- gangskloen A med den lige frafaldne Hjultand. 538) I begge Tilfælde maa der ved e være et tydeligt, men dog kun lille Mellemrum'. Tanden maa idet den forlader For smalt og Paletten gøre et lille Spring fremad, og dette, saakaldte i°nrkebrredt „Fald“ skal være ganske ens ved begge Ankerpaletterne. Fig. 167. Fig. 168 Hjultændernes Fald indvendig (ved Indgangskloen), udvendig (ved Udgangskloen) Er det kun lille ved Indgangskloen men større ved Udgangs- kloen, saa beviser dette, at Ankeret er for smalt; i modsat Tilfælde, altsaa med større Fald ved Indgangskloen, er Ankeret for bredt. Er Faldet derimod for stort paa begge Sider, saa er begge Paletterne for smalle i Forhold til Hjul- tændernes Bredde. 539) Denne Fejl finder man ret hyppig i de billige (Ihre og foraarsager naturligvis et ret betydeligt Krafttab; F°r smalle thi den Vej, som Hjulet tilbagelægger i frit Fald, bliver jo fiadeIhæVe ikke udnyttet af Drivkraften, men gaar helt til Spilde. Derfor vil et Uhr, der er behæftet med denne Fejl, heller aldrig svinge saa smukt som et andet uden denne Fejl. Og dog maatte Paletternes Bredde være formindsket til mindst to