Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
For svagt Træk. 251 forødet uden at gøre nogen egentlig Nytte. Men dette er dog alligevel bedre, end hvis Trækket er for svagt; thi i saa Tilfælde springer Gaffelen ved den mindste Rystelse — som et Lommeuhr jo daglig er udsat for utallige Gange — bort fra Anslagstiften, og Kniven berører Sikkerhedsrullen, hvor- ved Urosvinget øjeblikkelig bliver mindre. At der derved maa opstaa ganske voldsomme Uregelmæssigheder i Gan- gen er saa indlysende, at det vel næppe behøver nogen yderligere Bevisførelse. Ja, selv Gangens „Sætten ud“ (535) kan i saa Tilfælde blive Følgen, saafremt Kniven blot er en ganske lille Smule for kort, raa, eller snavset ved Spidsen. 548) Trækket beror paa, at Ankerkløernes Hvileflader danner en vis Vinkel i Hjulets Bevægelsesretning (sædvan- ligvis paa 12 °) med en Linie, der er trukken gennem det tilfaldne Hjultandshjørne og Hjulets Midtpunkt, saaledes som det ses paa Tegningen Fig. 172 og 173 (Tavle III). Ind- gangskloens Hvileflade, der løber i Retningen b c (Fig. 172), danner med Linien C a, der er trukket gennem det forreste Hjørne af den tilfaldne Hjultand og Hjulets Midtpunkt, Vin- kelen a b c. Paa samme Maade danner Udgangskloens Hvileflade b1 c1 (Fig. 173) en lignende Vinkel med Radien C a1. Derved faar de paa Hvilen faldende Hjultænder den Opgave, at trække den betræffende Ankerklo til sig, hvad der jo netop viser sig ved, at Ankergaffelen, saasnart Hjul- tanden er falden til, af sig selv springer hen til den betræf- fende Anslagstift, altsaa ved Stillingen i Fig. 172 til højre mod Stiften h, og ved Stillingen i Fig. 173 til venstre mod Stiften b1. 549) Fører man Ankergaffelen bort fra Anslagstiften (dog ikke saa meget, at Hjultanden fra Hvilefladen gaar For svagt over paa Hævefladen), saa maa den, saasnart man slipper Træk' den løs, altid springe tilbage igen til Anslagstiften. Sker dette ikke, er Trækket for svagt. 550) Grunden hertil maa nu ikke altid søges i, at Trækvinkelen er for lille, Fejlen ligger ofte i, at den Grunden til forreste Flade paa Ganghjulstænderne ikke danner nogen S; skarp Kant (er afrundet) eller ikke er tilstrækkelig under-