Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
For svagt Træk.
251
forødet uden at gøre nogen egentlig Nytte. Men dette er
dog alligevel bedre, end hvis Trækket er for svagt; thi i saa
Tilfælde springer Gaffelen ved den mindste Rystelse — som
et Lommeuhr jo daglig er udsat for utallige Gange — bort
fra Anslagstiften, og Kniven berører Sikkerhedsrullen, hvor-
ved Urosvinget øjeblikkelig bliver mindre. At der derved
maa opstaa ganske voldsomme Uregelmæssigheder i Gan-
gen er saa indlysende, at det vel næppe behøver nogen
yderligere Bevisførelse. Ja, selv Gangens „Sætten ud“ (535)
kan i saa Tilfælde blive Følgen, saafremt Kniven blot er en
ganske lille Smule for kort, raa, eller snavset ved Spidsen.
548) Trækket beror paa, at Ankerkløernes Hvileflader
danner en vis Vinkel i Hjulets Bevægelsesretning (sædvan-
ligvis paa 12 °) med en Linie, der er trukken gennem det
tilfaldne Hjultandshjørne og Hjulets Midtpunkt, saaledes som
det ses paa Tegningen Fig. 172 og 173 (Tavle III). Ind-
gangskloens Hvileflade, der løber i Retningen b c (Fig. 172),
danner med Linien C a, der er trukket gennem det forreste
Hjørne af den tilfaldne Hjultand og Hjulets Midtpunkt, Vin-
kelen a b c. Paa samme Maade danner Udgangskloens
Hvileflade b1 c1 (Fig. 173) en lignende Vinkel med Radien
C a1. Derved faar de paa Hvilen faldende Hjultænder den
Opgave, at trække den betræffende Ankerklo til sig, hvad
der jo netop viser sig ved, at Ankergaffelen, saasnart Hjul-
tanden er falden til, af sig selv springer hen til den betræf-
fende Anslagstift, altsaa ved Stillingen i Fig. 172 til højre
mod Stiften h, og ved Stillingen i Fig. 173 til venstre mod
Stiften b1.
549) Fører man Ankergaffelen bort fra Anslagstiften
(dog ikke saa meget, at Hjultanden fra Hvilefladen gaar For svagt
over paa Hævefladen), saa maa den, saasnart man slipper Træk'
den løs, altid springe tilbage igen til Anslagstiften. Sker
dette ikke, er Trækket for svagt.
550) Grunden hertil maa nu ikke altid søges i, at
Trækvinkelen er for lille, Fejlen ligger ofte i, at den Grunden til
forreste Flade paa Ganghjulstænderne ikke danner nogen S;
skarp Kant (er afrundet) eller ikke er tilstrækkelig under-