Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
250
Ankergangens Ordning.
544) I det Øjeblik hvor den ene Hjultand — under
Ankergaffelens langsomme Frem- og Tilbagebevægelse med
Pudsepinden (saaledes som det er beskrevet i Afsnit 527
og fremstillet i Fig. 161) — falder fra Udgangskloen, og den
anden er faldet til paa Indgangskloens Hvileflade (se Fig.
171 Tavle III), maa Ankergaffelen g endnu ikke have naaet
Anslag- eller Begrænsningsstiften h, men der maa være et
lille Mellemrum tilstede mellem disse to Dele. Slipper man
i dette Øjeblik Ankergaffelen fri, saa maa den, ved Trykket
fra den mod Indgangskloen liggende Ganghjulstand springe
videre i Pilens Retning henimod Stiften h. Den lille Drej-
ning, som Ankeret og Gaffelen derved udfører, kalder man
„den spildte Vej“, fordi den kun tjener til at sikre Gang-
hjulstandens Fald, men ellers ikke er ønskelig; thi ved det
næste Urosving maa Ankeret jo gaa den samme Vej tilbage
igen, altsaa var Vejen i en vis Forstand „spildt“, d. v. s.
forgæves.
545) Men netop derfor skal den spildte Vej være saa
ringe som mulig. Er Hjulet nøjagtig rundt, og er Ganghju-
lets og Ankerets Taphuller ikke for store, saa kan den
spildte Vej ogsaa være lille; i modsat Fald bliver der ikke
andet for end at gjøre den lidt større. Ogsaa Gaffelens og
Sikkerhedsrullens Samvirken nødvendiggør undertiden, som
vi senere vil faa at se, en større Tilmaaling af den spildte
Vej end egentlig ønskelig.
546) Selvfølgelig maa den spildte Vej være tilstede
paa begge Sider. Altsaa ogsaa i det Øjeblik, hvor en Hjul-
tand falder fra Indgangskloen (Fig 173, Tavle III) maa der
findes et lille Mellemrum f mellem Ankergaffelen g og den
venstre Anslagsstift h1, og efter at Gaffelen er given fri,
maa denne af sig selv springe videre til Stiften h \
547) Denne sidste Bevægelse skyldes Ankerets „Træk“,
Trækket der er en af de vigtigste Betingelser for Uhrets paa-
lidelige Gang, og som derfor under ingen Omstændigheder
maa mangle. Hellere maa „Trækket“ være en Gang til saa
stærkt, omend det i saa Tilfælde i høj Grad besværliggør
Udløsningen, hvorved en stor Del af Drivkraften bliver