Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
250 Ankergangens Ordning. 544) I det Øjeblik hvor den ene Hjultand — under Ankergaffelens langsomme Frem- og Tilbagebevægelse med Pudsepinden (saaledes som det er beskrevet i Afsnit 527 og fremstillet i Fig. 161) — falder fra Udgangskloen, og den anden er faldet til paa Indgangskloens Hvileflade (se Fig. 171 Tavle III), maa Ankergaffelen g endnu ikke have naaet Anslag- eller Begrænsningsstiften h, men der maa være et lille Mellemrum tilstede mellem disse to Dele. Slipper man i dette Øjeblik Ankergaffelen fri, saa maa den, ved Trykket fra den mod Indgangskloen liggende Ganghjulstand springe videre i Pilens Retning henimod Stiften h. Den lille Drej- ning, som Ankeret og Gaffelen derved udfører, kalder man „den spildte Vej“, fordi den kun tjener til at sikre Gang- hjulstandens Fald, men ellers ikke er ønskelig; thi ved det næste Urosving maa Ankeret jo gaa den samme Vej tilbage igen, altsaa var Vejen i en vis Forstand „spildt“, d. v. s. forgæves. 545) Men netop derfor skal den spildte Vej være saa ringe som mulig. Er Hjulet nøjagtig rundt, og er Ganghju- lets og Ankerets Taphuller ikke for store, saa kan den spildte Vej ogsaa være lille; i modsat Fald bliver der ikke andet for end at gjøre den lidt større. Ogsaa Gaffelens og Sikkerhedsrullens Samvirken nødvendiggør undertiden, som vi senere vil faa at se, en større Tilmaaling af den spildte Vej end egentlig ønskelig. 546) Selvfølgelig maa den spildte Vej være tilstede paa begge Sider. Altsaa ogsaa i det Øjeblik, hvor en Hjul- tand falder fra Indgangskloen (Fig 173, Tavle III) maa der findes et lille Mellemrum f mellem Ankergaffelen g og den venstre Anslagsstift h1, og efter at Gaffelen er given fri, maa denne af sig selv springe videre til Stiften h \ 547) Denne sidste Bevægelse skyldes Ankerets „Træk“, Trækket der er en af de vigtigste Betingelser for Uhrets paa- lidelige Gang, og som derfor under ingen Omstændigheder maa mangle. Hellere maa „Trækket“ være en Gang til saa stærkt, omend det i saa Tilfælde i høj Grad besværliggør Udløsningen, hvorved en stor Del af Drivkraften bliver