Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den spildte Vej.
249
til, hvorledes Hjultænderne glider paa Ankerkløerne. Anker-
hjulstanden ligger nemlig ikke, naar den glider hen over
Hævefladen, med hele sin Flade paa denne, men kun med
den forreste Spids, og først kort forinden Faldet (se Fig. 171)
træder ogsaa den bagerstliggende Del af Hjultandens An-
grebsflade i Virksomhed. Ikke destomindre maa den forreste
Spids af Hjultanden aldrig nogensinde staa saa stejlt paa
Hævefladen, som det er vist i Fig. 169. Og endnu meget
værre er Fejlen, hvis den bagerste Spids af Hjul-
tanden (paa Grund af Ankerhævestenens urigtige Form)
kradser paa Ankerhævefladen, saaledes som det er vist i
Fig. 170. Mellemrummet mellem Hjultandens bagerste Kant
og Ankerkloens Hæveflade maa paa hele Vejen næppe være
mærkelig, ellers er Bevægelsen forkert I Almindelighed maa
Aarsagen søges i Ankerkloens urigtige Form (sammenlign
f. Eks. Kloen i Fig. 169, hvor der er altfor megen Hævning,
med Kloen i Fig. 170, hvor der er altfor lidt Hævning). Er
der en Fejl tilstede i denne Retning, saa er Gangdybden eller
Antrækket for det meste heller ikke rigtig, og saa lader
begge Fejlene sig som Regel ordne paa en Gang, saaledes
som det senere vil blive vist i (624—630).
542) Antrækket (eller Trækket) og den spildte Vej, er
de to sidste Ting, som vi maa prøve ved Undersøgelsen af
Indgribningen mellem Ganghjulet og Ankeret og helst begge
Dele paa en Gang.
543) Enhver bevægelig Del i et Uhr behøver, for at
kunne bevæge sig frit, et vist Spillerum, saaledes f. Eks.: Den spildte
enhver Tap i sit Leje, enhver Væl mellem Pladerne, enhver Vej
Hjultand i det tilsvarende Drivs Tandmellemrum, ethvert
Vexelhjul paa sin Pille, ethvert Timehjul paa Minutrøret,
Spiralklingen mellem Rokkersfifterne o. s. v. Dette er ogsaa
Grunden til, at Ganghjulstanden i Ankergangen, naar den
har forladt Ankerkloen, maa have endnu et lille Fald (537);
thi ellers vilde det være højst usikkert, om Tanden over-
hovedet faldt hver Gang, (da et Hjuls Deling aldrig er ud-
ført matematisk nøjagtig); den vilde undertiden kunne blive
hængende paa Ankerkloens Udgangshjørne. At forhindre
noget lignende er Hensigten med den „spildte Vej“.