Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Gaffelindgribningen prøves.
255
1) at Hævestenen hverken griber for dybt eller for fladt
ind i Gaffelen;
2) at Stiften heller ikke kan berøre Bunden i Anker-
gaffelens Indsnit eller
3) Bunden af Uddrejningen for Hæveskiven;
4) at Gaffelen hverken er for bred eller for smal;
5) at Gaffelen ikke foroven kan berøre Hæveskiven.
Som man vil se af denne Sammenstiling, kan der dog,
trods det meget enkle Samarbejde mellem Ankergaffel og
Hævesten, alligevel opstaa 5 forskellige Fejl — ja endogsaa
alle fem Fejl paa en Gang —; ogsaa her hedder det altsaa:
se alting omhyggeligt efter!
560) Figurerne 174 til 176 (Tavle IV), saavelsom Fig. 177
(Side 256) anskueliggør de vigtigste Stillinger af Ankergaffelen, Gaffeiind-
hvor Prøven nødvendigvis maa foretages. For at skelne p^es.96"
imellem Gaffelens to Horn er det venstre betegnet med /,
det højre med r. Fig. 174 viser, hvorledes Hævestiftens Ind-
griben i Gaffelen maa foregaa naar Uroen svinger til venstre.
Hævestiften (Ellipsen) maa træffe sikkert paa den indvendige
Flade af Hornet r, d. v. s. den maa ikke falde paa Kanten
af Gaffelen. Men Hævestiften maa gaa ganske fri forbi det
indvendige Hjørne af Hornet /. Begge disse Bevægelser er
let at opnaa, jo mindre Hæveskivens Diameter er. Ved kort
Ankergaffel og stor Hæveskive maa man derfor være særlig
forsigtig ved denne Undersøgelse.
561) Det er ikke altid saa let, nøjagtig at se Hævestif-
tens Indgriben i Ankergaffelen. Ser man skraat fra oven Gaffelens
ind i Uhrværket i Retning af Pilen a Fig. 174 (Tavle Højdestiiiing.
IV), saa vil man se Gaffelen og Hævestenen i den Stilling
som Fig. 177 viser os stærkt forstørret. Der kræves altsaa
paa Grund af Genstandens Lidenhed, et skarpt Øje og megen
Øvelse for ikke at lade sig vildlede her.
562) Mellem Gaffelhornene og Hæveskivens underste
Flade maa der være et tydeligt Mellemrum, der ogsaa maa
kunne ses, naar man med Pincetten hæver den forreste Ende
af Gaffelen i Vejret. Fig. 178 anskueliggør, hvorledes dette
prøves. Man griber Gaffelen G saa langt fremme som muligt