Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

256 Ankergangens Ordning. med Korntangen P og hæver den i Vejret, saa at den om- trent kommer op i den Stilling som den punkterede Linie antyder. I denne Stilling maa der ved a fremdeles vise sig et tydeligt Mellemrum. Men paa den anden Side maa Sikker- hedsrullen (i dette Tilfælde tillige Hæveskiven) H, heller ikke kunne glide hen over Kniven m, naar man lader Anker- gaffelen gaa ned igen, og i Stedet for hæver Uroen i Vejret. Overalt maa der holdes fast ved Princippet: tydeligt Mellem- rum, men ikke mere end ubetinget nødvendigt. Fig. 177. Fig. 178. 563) Det samme gælder ogsaa for Hævestenens Længde, Hævestiftens der ved denne Lejlighed samtidig maa undersøges. Stiften Længde. maa fornecjen staa passende frem under Gaffelen (se e Fig. 178); men herved maa der dog ikke kunne opstaa nogen Fare for, at Enden af Hævestenen skulde kunne berøre Bunden af Uddrejningen for Hæveskiven. 564) Fig. 175 (Tavle IV) viser Gaffelens Midterstilling, Hævestiftens i hvilken Sideluften maa prøves. Dette sker paa den Maade, at ^Gaffelen. man holder Uroen fast i denne Stilling, derefter med Korn- tangen griber fat om Gaffelen (enten ved den forreste, eller hvis det gøres nødvendigt, ogsaa ved den bagerste Ende) og søger at bevæge den frem og tilbage. Hævestiftens Spille- rum i Ankergaffelen maa i denne Stilling være saa ringe som mulig, men dog alligevel saa stort at det tydeligt kan ses. En for bred Gaffel er en meget stor Fejl, og at lade denne gaa upaaagtet hen, er saa meget mere uforsvarligt, som den jo temmelig let lader sig ordne. Ved den for brede Gaffels Frem- og Tilbagevaklen omkring Hævestenen gaar en ganske betydelig Del af Drivkraften tabt. 565) I Midterstillingen (Fig. 175) maa der ogsaa ses efter, om Hævestiften ikke berører Bunden af Gaffelen (eller