Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

270 Ankergangens Ordning. antydet ved a i Fig. 188, hvorved kun Snabelen bliver staaende uberørt. Derefter lægger man det hele op paa Ambolten og slaar forsigtig med Hammeren paa den højtstaaende Snabel, som naturligvis vil bøje sig forover ned mod Stiften s. Dette fortsætter man med saa længe, indtil Stiften berøres af den ombøjede Snabel. Det hele ser derefter omtrent saaledes ud, som Fig. 189^ anskueliggør det, og nu behøver man kun at file Ansatsen ved Snabelen efter med en ganske lille, men meget fin og skarp hugget Baretfil, at korte selve Snabelen af fortil, at runde Overfladen af Spiralnøglen propert af, at file Kærven dybere og give et Par Strøg med Fladpolerfilen paa Overfladen. Derefter er Spiralnøglen igen nøjagtig lige saa proper og god som ved Begyndelsen og tilmed bleven saa meget lavere som man ønskede det (se Fig. 190). Hele Fremgangsmaaden varer for en dygtig Arbejder næppe læn- gere end den opmærksomme Gennemlæsning af denne Be- skrivelse. 601) Det er ovenfor bleven sagt, at en Spiralnøgle paa At gentage denne Maade lader sig gøre saa meget lavere „som man fiere^Gan^e. ønsker det“, Dette skal forstaas ganske bogstaveligt. Thi intet forhindrer os i at gentage den her skildrede Frem- gangsmaade en eller flere Gange ved den samme Spiral- nøgle. Forudbetingelsen er blot den, at man hver Gang filer den overflødige Del af Snabelen bort, inden man paany gør Stiften kortere og filer Nøglen skraa tilbage; selve Snabelen vil altid danne sig paany ved Neddrivningen af den forreste Ende. Hele Arbejdet er uhyre simpelt og udført saa hurtigt, at jeg overhovedet ikke begriber, hvorledes nogen kan være saa ubetænksom — for ikke at sige letsindig — i saadanne Tilfælde at file Snabelen helt bort, da dens Tilstedeværelse dog er i allerhøjeste Grad nødvendig.