Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

276 Ankergangens Ordning. dets Styrestifter, vil forskyde sig saa meget i den ønskede Retning, som Mellemrummet mellem de to punkterede Linier a og b udgør. Og Gangen vil herefter være bleven nøjagtig ligesaa meget fladere. 614) Det kunde maaske synes lidt betænkeligt, at Styre- stifterne ved denne Fremgangsmaade er bleven tyndere for- neden. Dette har dog ikke det fjerneste at betyde, naar man blot passer paa ikke at file for meget bort; Styrestifterne maa ved den øverste Ende beholde deres oprindelige Tykkelse og lade sig trykke ind i Ankergaffelens Huller uden Spor af Vaklen. Fig. 197. Fig. 198. Fig. 199. 615) Endvidere skal det her bemærkes, at Ankerets At udslibe Midterhul for det meste sætter en ubehagelig Grænse for '^Ankeret Forskydningen. Man overbeviser sig altsaa forinden, ved at lægge Ankeret paa Gaffelen, om Midterhullet er stort nok til at kunne tillade Forskydningen. Hvis dette ikke er Tilfældet, saa maa Hullet slibes aflangt i den betræffende Retning. Dette sker ved, at man stikker en lang tynd Jerntraad ind igennem Hullet, spænder begge Jerntraadens Ender fast i Løvsaven som en Savklinge, bestryger den godt med Olie og Oliestenspulver og sliber Midterhullet ud i den ønskede Ret- ning ved at fare frem og tilbage med Ankeret. 616) Et andet Middel, der ligeledes kan anbefales til Bløde Messing- Forandring af Gangdybden, bestaar i, at man slaar begge TAnkeret Ankerets Staal-Styrestifter ud, erstatter dem med udglødede Messingstifter, og saa benytter den i Fig. 195 og 196 afbildede