Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

280 Ankergangens Ordning. Deraf ser vi klart og tydeligt, at kun Ankerstenens Staal- Fatning paa Udgangsfladen er mindre heldig i det forelig- gende Tilfælde; den skulde nemlig, naar det var rigtigt, følge Stenens Form naar vi var færdige med Arbejdet 626) Dette Arbejde varer nu ikke saa længe, som de stiftklo til at Forklaringer vi har givet af de tre Fejl, vi dermed l0ldfas"med! v''de ordne- — Vi tager til dette Øjemed en eller anden Tang med lang Snude, f. Eks. en ganske almindelig Stiftklo (se Fig. 201), og spænder Ankeret tilligemed Gaffelen saa- ledes fast, at den Udgangsklo der skal forskydes, kommer Fig. 202. Ved at forskyde en Ankerklo gøres Antrækket stærkere og Ankeret udvides samtidig. til at ligge godt fri. Paa Stiftkloens Hoved, tæt ved Ankeret, lægger vi et ganske lille Stykke Schellak s, ca. 1/10 af et Knappe- naalshoveds Størrelse vil være tilstrækkelig. Derefter holder vi Stiftkloen ca. 2 cm borte fra Hovedet, over en Spiritus- flamme, tager en Pincette i den anden Haand og iagttager det paalagte Stykke Schellak. Saasnart det begynder at smelte, altsaa efter faa Sekunders Forløb, sætter vi hurtig en Lupe for Øjet, støtter den venstre Haand med Stiftkloen mod Værkstedsbordet og trykker nu forsigtig med Pincetten An- kerstenen udefter. 627) I Fig. 202 er i stærk Forstørrelse anskueliggjort, hvorledes Forskydningen maa gaa for sig.