Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

290 Ankergangens Ordning. en Gang gaar Overfladen / efter med Filen, indtil den bageste Kant af Hjultanden akkurat staar saa meget ovenover, som der skal slibes af den (se Afbildningen Fig. 209.) 652) Derefter behøver man kun med en flad Missisippi- sten at slibe saa meget af hver enkelt Tand, indtil Stenen berører Benstykkets Flade f og ikke mere angriber Tanden. Det lille Hjælpeværktøj er forfærdiget i Løbet af faa Minutter og Ulejligheden bliver rigelig betalt ved, at man ved Slib- ningen af de femten Hjultænder ikke behøver at passe saa ængstelig paa, om de ogsaa alle bliver gjort ens smalle; de bliver tværtimod ganske af sig selv lige brede, forsaavidt som man blot holder Missisippistenen ganske flad. 653) Det anbefales til Slutning at give et let Strøg med Vælspolerfilen henover Hævefladens afslebne Hjørner, for at borttage enhver skarp Grad. Dog maa disse Hjørner absolut ikke afrundes, da Hjultændernes Fald fra Ankerkløerne skal foregaa ganske skarpt. 654) For saavidt Hjultænderne er brede nok, er den At forlænge anden Fejl (646) dermed forsvunden af sig selv. Den tredie KniMejseihiigt ^erc^e maa bedømmes og ordnes samtidig. At Knivens 8 Luft paa begge Sider er ulige stor, interesserer os foreløbig mindre; Hovedtingen er, at Kniven er for kort. Da Anker- gaffelen har den rigtige Længde, saa vil vi denne Gang ikke strække Gaffelhalsen, men kun forlænge selve Kniven.