Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
296 Ankergangens Ordning. uden Tin og Loddevand. Man kan nemlig ikke altid ar- bejde saaledes, som Idealet foresvæver en; i saa Tilfælde maatte man ikke strække noget Hjul, ikke anvende nogen Stoppesikring paa Enden af Fjederen, ja, næppe engang fore et Hul. Men man er tvungen til at udføre saadanne „Lappe- rier“, fordi Kunden vil betjenes saa billigt som muligt, og fordi Uhret alligevel skal kunne gaa og tilmed kunne gaa rigtig. 668) Naar jeg altsaa i det følgende vil beskrive en Ar- bejdsmethode, der maaske kan forekomme enkelte „Puritanere“ i Faget noget vovet, ja, maaske endogsaa ganske utilladelig, saa gør jeg det i den Overbevisning, at jeg dermed yder utallige andre en god Tjeneste. Hvem der saa tænker ved sig selv: „Ja, saadan noget gør man maaske nok, men man beskriver det ikke offentlig,“ dem vil jeg blot henvise til, at langt de fleste af de Lommeuhre, der bliver bragt Uhr- magerne til Reparation, er af en ganske ringe og jævn Kva- litet, for hvis Istandsættelse, Kunden ikke vil ofre ret meget, saa at Uhrmageren altsaa maa se at blive færdig med Ar- bejdet saa hurtig som mulig, og alligevel udføre det saa godt at det fuldtud kan svare til sin Hensigt. I denne Aand er hele den foreliggende Bog skrevet, og ud fra dette Stand- punkt beder jeg at betragte den efterfølgende Fremgangs- maade. At den forstandige Uhrmager aldrig vil anvende den ved et fint Uhr, der med Rette fortjener dette Navn, anser jeg for at være lige saa selvfølgelig, som at jeg selv aldrig har anvendt denne i saadanne Tilfælde. 669) Denne Fremgangsmaade, at forlænge Kniven, naar At erstatte den fra Begyndelsen af var for kort, eller naar den er afsprungne blevet for kort ved Spidsens Afspaltning, bestaar i følgende: Knivspidsmed Man anløber Spidsen af Ankergaffelen hvidblaa, for lettere en ' at kunne bearbejde den, og filer derefter Knivspidsen ned til Gaffelhornene og saa langt tilbage, at den bortfilede Del omtrent danner en ligesidet Trekant. Derpaa borer man et lille Hul ind i Gaffelen tæt bag ved Gaffelindsnittet og stik- ker en hærdet, mørkeblaa anløben, noget konisk Staalstift, som man har slebet omhyggelig og nøjagtig passende til paa Filtræet, ind i Hullet Det hele ser da saaledes ud, som