Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
302
Ankergangens Ordning.
at influere paa Gangens øvrige Funktioner, saa bør en Fejl
i denne Henseende absolut ikke taales (smign. 590 til 595).
687) Hævestiftens rigtige Indtræden i Gaffelindsnittet
Gaffel og er en af de allervigtigste Betingelser for Uhrets gode Gang.
Hæ vøstift
Desværre er netop Iagttagelsen af denne Funktion en af de
vanskeligste Opgaver. Den mindre øvede Arbejder bør derfor
ikke vige tilbage for nogen Ulejlighed, førend han ved den
største Opmærksomhed og Udholdenhed har lært nøjagtig
at iagttage, om Hævestiften griber rigtig ind, d. v. s. om Gaffel-
indsnittet hverken er for langt eller for kort (smign. Af-
snittene 559 til 566).
688) Alle Berøringer, som f. Eks. Hævestiftens i Bunden
Forskellige af Gaffelindsnittet eller i Bunden af Pladeuddrejningen, Kniv-
strejfmnger Spjdsens j Sikkerhedsrullens Udsnit o. s v. (smign. Afsnittene
576 til 579) maa ubetinget forhindres, og der maa være
rigelig Plads overalt til de betræffende Deles fri Passage.
689) Ved Sammensætningen af det reparerede og ren-
Sammensæt- secje maa jlver enke]t øe] endnu en Gang prøves med
Ankergangen Henblik paa, om den ikke klemmer sig, hverken har for
meget eller for lidt Tap- og Højdeluft, ikke strejfer paa
nogetsteds o. s. v. Men den bedste Prøvesten for en om-
hyggelig Arbejder er dog det, om han paa dette det sidste
Stadium af sit Arbejde endnu har noget at flikke og lappe
her og der, eller ikke. For den, der med virkelig Omhu har
ordnet og set alting efter, maa der ved Sammensætningen,
trods det allerpinligste Eftersyn, ikke være det mindste mere
at ændre.
690) Den der først har bragt det saa vidt, at al-
ingen ting passer som det skal, han behøver ikke mere at være
Efterarbejda Spæncjt paa> om hans (jhr 8fter Opdækningen vil svinge flot
eller mat; han ved forud, at det vil gøre en smuk Gang,
selv om det kun er trukket en halv Omgang op. Og lytter
han alligevel til Slutning til det, da bør dette kun ske af
kær gammel Vane, eller for at glæde sig et Øjeblik over
dets klare og rene Tik-tik-tik, men ikke for at høre, om der
muligen endnu skulde findes nogen Fejl: Reparatøren maa