Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
302 Ankergangens Ordning. at influere paa Gangens øvrige Funktioner, saa bør en Fejl i denne Henseende absolut ikke taales (smign. 590 til 595). 687) Hævestiftens rigtige Indtræden i Gaffelindsnittet Gaffel og er en af de allervigtigste Betingelser for Uhrets gode Gang. Hæ vøstift Desværre er netop Iagttagelsen af denne Funktion en af de vanskeligste Opgaver. Den mindre øvede Arbejder bør derfor ikke vige tilbage for nogen Ulejlighed, førend han ved den største Opmærksomhed og Udholdenhed har lært nøjagtig at iagttage, om Hævestiften griber rigtig ind, d. v. s. om Gaffel- indsnittet hverken er for langt eller for kort (smign. Af- snittene 559 til 566). 688) Alle Berøringer, som f. Eks. Hævestiftens i Bunden Forskellige af Gaffelindsnittet eller i Bunden af Pladeuddrejningen, Kniv- strejfmnger Spjdsens j Sikkerhedsrullens Udsnit o. s v. (smign. Afsnittene 576 til 579) maa ubetinget forhindres, og der maa være rigelig Plads overalt til de betræffende Deles fri Passage. 689) Ved Sammensætningen af det reparerede og ren- Sammensæt- secje maa jlver enke]t øe] endnu en Gang prøves med Ankergangen Henblik paa, om den ikke klemmer sig, hverken har for meget eller for lidt Tap- og Højdeluft, ikke strejfer paa nogetsteds o. s. v. Men den bedste Prøvesten for en om- hyggelig Arbejder er dog det, om han paa dette det sidste Stadium af sit Arbejde endnu har noget at flikke og lappe her og der, eller ikke. For den, der med virkelig Omhu har ordnet og set alting efter, maa der ved Sammensætningen, trods det allerpinligste Eftersyn, ikke være det mindste mere at ændre. 690) Den der først har bragt det saa vidt, at al- ingen ting passer som det skal, han behøver ikke mere at være Efterarbejda Spæncjt paa> om hans (jhr 8fter Opdækningen vil svinge flot eller mat; han ved forud, at det vil gøre en smuk Gang, selv om det kun er trukket en halv Omgang op. Og lytter han alligevel til Slutning til det, da bør dette kun ske af kær gammel Vane, eller for at glæde sig et Øjeblik over dets klare og rene Tik-tik-tik, men ikke for at høre, om der muligen endnu skulde findes nogen Fejl: Reparatøren maa