Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Flade eller afrundede Urotappe. 349 at der ikke ligefrem finder nogen Gnidning Sted, der maa ogsaa være et rigeligt Mellemrum tilstede (smign. Fig. 246 Tavle V), for at Olien kan faa Plads. Man vil jo let kunne tænke sig, hvor hæmmende den tykke eller sejge Olie paa dette Sted efter to til tre Aars Forløb vil indvirke paa Uro- svingene, hvis Tapansatsens Skraaning kommer for tæt ned mod Stenen! 799) Vi kommer nu til et Spørgsmaal, hvorom Menin- gerne blandt Fagets Udøvere er højst forskellige, saa at der Hade eller ligefrem har dannet sig to Partier. — Spørgsmaalet om, hvor- vidt man skal afrunde Enderne paa Urotappene eller polere dem flade. Da selve Spørgsmaalet kun kan afgøres i Praksis, saa beviser øjensynlig den Omstændighed, at der findes fremragende Medlemmer af vort Fag i begge Lejre, at der kan opnaas gode Resultater ved begge Methoden I Hoved- sagen drejer det sig her om Uhrets Regulerevne, og da Reguleringen alligevel skal behandles i et af de følgende Kapitler, vil det jo være ret naturligt om vi giver Spørgs- maalet en lille Plads i Slutningen af det foreliggende Kapitel. 800) Jeg kan naturligvis her kun gaa ud fra mine egne Erfaringer i Praksis. Disse lader sig kort sammenfatte paa følgende Maade: 1. Det „extreme venstre“ Parti, der polerer alle Urotappe For tykke Stenhuller flade og derved ogsaa vil udligne Differencer paa indtil ti Minutter pr. Dag mellem „Hængende“ og „Liggende“, kan jeg ikke slutte mig til. Jeg har fundet, at de flade Urotappe kun fremkalder en meget ringe Forsinkelse i liggende Stilling. Hvor saadanne store Gangdifferencer optraadte, kunne der altid paavises Fejl af andre Aarsager, f. Eks. let Prellen, svage Strejfninger, for megen Hævning paa Cylinderhjuls- tænderne, uligevægtig Uro og lignende. For Uhre af ringere Kvalitet anser jeg denne Tapform for ligefrem uheldig. Ind- træffer der ved saadanne Uhre en meget betydelig „Taben“ i hængende Stilling (eller „Vinden“ i liggende Stilling), uden at der foreligger en af de nylig nævnte Fejl, saa er Stenene altid for tykke, og ved at udveksle dem med tyndere Sten- huller er Fejlen som Regel afhjulpen.