Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Spiralgaffelen. 375 at stille paa „Retard“ vil altsaa ikke virke tilstrækkeligt og kun bringe Spiralen i Uorden. Noget lignende indtræffer, naar man skyder Rokkeren fra B henimod „Avance“, kun med den Forskel, at den inderste Rokkerstift her (se b og C) tvinger Spiralfjederen udefter, hvorved Reguleringen paa „Avance“ kommer til at virke for meget. I begge Tilfælde kommer der et forøget Tryk paa Tappene til den betræffende Side og en for Spiralens fri Bevægelse højst skadelig „ind- vendig Spænding“. Alt dette hidrører fra, at det nødvendige Knæ ved E her mangler, medens det i Fig. 267 er rigtig udført. Ogsaa den yderste Ende G af Spiralfjederen ligger her forkert; ved store Urosvingninger, som Følge af stærke Rystelser, vil den yderste Omgang af Spiralfjederen ved hver Spiral-Udvidelse støde paa ved G, hvad der vil have en for Uhret højst uregelmæssig Hastighedsforøgelse til Følge. Alle saadanne Fejl har ganske uberegnelige Virkninger. 853) Hvis vi altsaa har bøjet Spiralfjederen saaledes til Rette som det er vist i Fig. 267, saa er den nu dermed sP'ralfla«eien færdig. Vi vender os derefter til Spiralgaffelen, der ligeledes rnaa besidde en Mængde gode Egenskaber, for saa vidt Regu- leringen skal give et godt Resultat. For det første maa Stifterne saavelsom Spiralnøglen sidde omhyggelig fast; dernæst maa Gaffelen staa nøjagtig lodret til Spiralfjederens Flade, for at ikke Spiralfjederens øverste Kant skal slaa an imod den ud- vendige Rokkerstift, og den underste Kant imod den ind- vendige Rokkerstift. Spiralnøglens Snabel maa ikke rage ud- over den indvendige Rokkerstift, for at ikke Spiralens anden Omgang skal kunne berøre den ved særlig store Urosving. 854) Endvidere er det meget vigtigt, at Spiralgaffelen holdes saa smal som mulig. Heri bliver der syndet meget. ulemPer ved Ved Breguet-Spiraler skulde Gaffelen aldrig være bredere, Spira°igaffei°" end at Spiralklingen lige netop kan passe derindi uden Spor af Klemning (se Fig. 269). Men ogsaa ved flade Spiraler skulde Spiralgaffelens Mellemruhi idet højeste kun udgøre det dobbelte af Spiralklingens Tykkelse (Fig. 270). Grunden hertil er let at indse, naar vi gør os det klart, at i den Tid, hvor Spiralen er uden Berøring med Stifterne, virker hele dens Længde indtil Befæstigelsespunktet ved Pløken, hvorved