Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
Værdifulde Vink. 405 910) Om Fremgangsmaaden ved Afmagnetisering af Lommeuhre med dette Apparat, gav en med saadant Ar- værdifulde bejde meget erfaren Kollega, Hr. Rich. Yrk, følgende interes- Vink sante Meddelelser i „Deutsche Uhrmacher-Zeitung“: „Anven- delsen af Maskinen er ganske simpel. Forinden jeg imid- lertid gaar over til at forklare denne, skal jeg først omtale nogle ganske særlige Tilfælde, som jeg selv har erfaret. Da jeg en Dag skulde rense en Kronograf og som sædvanlig først undersøgte den for Magnetisme, viste det sig, at Uhret virkelig var meget stærk magnetisk, ja saa stærkt, at Kom- pasnaalen i en Afstand af ca. 10 cm straks begyndte at danse. For hurtig at blive færdig med Afmagnetiseringen, tog jeg straks det endnu sammensatte Uhr i Kur. Til min store Overraskelse var der efter ganske kort Tids Forløb tilsyneladende ikke det fjerneste Spor af Magnetisme tilbage. Tilfreds over endelig en Gang at have fundet den bekvem- meste Afmagnetiseringsmaade, gik jeg, da det imidlertid var bleven Fyraften, straks efter bort. Men da jeg den paaføl- gende Arbejdsdag, en Mandag, skilte Uhret ad for at repa- rere og rense det, maatte jeg- til min Forbavselse se, at de smaa Skruer blev hængende fast ved Hævearmene, og at disse Arme altsaa maatte være stærkt magnetiske. Men Uhret havde jo dog til min store Glæde været godt afmag- netiseret! Jeg begyndte at tvivle lidt paa mig selv. For dog at komme til Bunds i Sagen, satte jeg atter Uhret sammen, og se: der var igen, ikke det mindste Spor af Magnetisme at bemærke. Men efter paany at have skilt det ad viste det sig, at de enkelte Arme igen var stærkt magnetiske. En- hver Fejltagelse var dermed udelukket. — Trods megen Ef- tertænkning kan jeg endnu den Dag i Dag ikke forklare mig Sagen anderledes, end at de enkelte Deles Magnetisme i det sammensatte Uhr kun var bleven ophævet derved, at Polerne havde fordelt sig saaledes, at de formelig vare bundne gen- sidig og paa denne Maade ikke kunde afgive nogen Kraft udadtil. Naturligvis blev der ikke andet for, end at gøre Arbejdet om igen, men denne Gang ved at foretage det med hvert enkelt Stykke. Lignende Tilfælde hændte mig nogle Hver Del af- Gange senere, saa at jeg til Slutning indsaa, at et virkeligt ™9"øtiseres Resultat kun kan opnaas, naar man afmagnetiserer hvert en- r S’9 kelt Stykke.“