Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Værdifulde Vink.
405
910) Om Fremgangsmaaden ved Afmagnetisering af
Lommeuhre med dette Apparat, gav en med saadant Ar- værdifulde
bejde meget erfaren Kollega, Hr. Rich. Yrk, følgende interes- Vink
sante Meddelelser i „Deutsche Uhrmacher-Zeitung“: „Anven-
delsen af Maskinen er ganske simpel. Forinden jeg imid-
lertid gaar over til at forklare denne, skal jeg først omtale
nogle ganske særlige Tilfælde, som jeg selv har erfaret. Da
jeg en Dag skulde rense en Kronograf og som sædvanlig
først undersøgte den for Magnetisme, viste det sig, at Uhret
virkelig var meget stærk magnetisk, ja saa stærkt, at Kom-
pasnaalen i en Afstand af ca. 10 cm straks begyndte at
danse. For hurtig at blive færdig med Afmagnetiseringen,
tog jeg straks det endnu sammensatte Uhr i Kur. Til min
store Overraskelse var der efter ganske kort Tids Forløb
tilsyneladende ikke det fjerneste Spor af Magnetisme tilbage.
Tilfreds over endelig en Gang at have fundet den bekvem-
meste Afmagnetiseringsmaade, gik jeg, da det imidlertid var
bleven Fyraften, straks efter bort. Men da jeg den paaføl-
gende Arbejdsdag, en Mandag, skilte Uhret ad for at repa-
rere og rense det, maatte jeg- til min Forbavselse se, at de
smaa Skruer blev hængende fast ved Hævearmene, og at
disse Arme altsaa maatte være stærkt magnetiske. Men
Uhret havde jo dog til min store Glæde været godt afmag-
netiseret! Jeg begyndte at tvivle lidt paa mig selv. For dog
at komme til Bunds i Sagen, satte jeg atter Uhret sammen,
og se: der var igen, ikke det mindste Spor af Magnetisme
at bemærke. Men efter paany at have skilt det ad viste
det sig, at de enkelte Arme igen var stærkt magnetiske. En-
hver Fejltagelse var dermed udelukket. — Trods megen Ef-
tertænkning kan jeg endnu den Dag i Dag ikke forklare mig
Sagen anderledes, end at de enkelte Deles Magnetisme i det
sammensatte Uhr kun var bleven ophævet derved, at Polerne
havde fordelt sig saaledes, at de formelig vare bundne gen-
sidig og paa denne Maade ikke kunde afgive nogen Kraft
udadtil. Naturligvis blev der ikke andet for, end at gøre
Arbejdet om igen, men denne Gang ved at foretage det med
hvert enkelt Stykke. Lignende Tilfælde hændte mig nogle Hver Del af-
Gange senere, saa at jeg til Slutning indsaa, at et virkeligt ™9"øtiseres
Resultat kun kan opnaas, naar man afmagnetiserer hvert en- r S’9
kelt Stykke.“