Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
412 Sammensætningen. 922) Ved denne Fremgangsmaade kan det dog fore- Rokkeren komme, at Rokkeren, naar den er meget haard, springer over med Tangen Paa endnu et andet Sted, som en Følge af det pludselige Ryk; ved temmelig haarde Rokkervisere anvender man der- for med mere Held den i Fig. 297 anskueliggjorte Frem- gangsmaade, hvor Rokkerringen bliver sprængt op uden det omtalte voldsomme Ryk. Der udkræves hertil en god stiv Bøjetang, hvis ene Bakke helst maa være fladt tilfilet paa Indersiden, saaledes som Tegningen viser det, (en alminde- lig Bøjetang kan i Nødstilfælde ogsaa anvendes). Stikker man nu Rokkerviseren saaledes ind paa Tangen mellem de to Bakker, at den flade indvendige Bakke kommer til at ligge an imod det Sted, hvor Rokkerringen skal sprænges °p, og man derefter trykker Tangen kraftig sammen, saa op- staar der straks en lille fin Revne, der næppe vil kunne ses og som først aabner sig efter at Rokkeren er skruet fast. En Rokkerviser med en ikke alt for tynd Ring, der er sprængt op paa denne Maade, vil altid føre sig meget regelmæssig til begge Sider. — Det modsatte Resultat giver den Op- sprængning, der i mange Fabriker — aldeles ubegribeligt — ofte foretages i Midten af en af de to Rokkerhalvbuer eller tæt nede ved selve Viseren. Rokkeren bliver derved kun gjort fjedrende til den ene Side; ved at dreje den til den anden Side fremkommer der formelig en Tvangssammen- presning, saa at man mange Gange føler sig foranlediget til at hjælpe efter ved at stille paa den korte øverste Ende, eller, hvis Kunden vil betale det, at kaste den saaledes mis- handlede Rokker helt bort 923) Naturligvis kan ogsaa det modsatte Tilfælde fore- For løst komme, nemlig det, at Rokkerviseren gaar alt for let, hvor- 9Rokklr ved der °Pstaar den Fare, at den ved den mindste Rystelse af Uhret forskyder sig af sig selv. I dette Tilfælde maa Rokkerpladen slibes tyndere for neden. Da den er meget haard, saa anvender man bedst hertil en ikke alt for fin Smergelsten; Pladen lægger man paa et fladt afskaaret Stykke Kork. — At klemme Staniol eller lignende ned imel- lem Rokkeren og Pladen hører til de hæsligste og samtidig mest uhensigtsmæssige Fuskerier; hvis Ulempen ikke lader