Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
412
Sammensætningen.
922) Ved denne Fremgangsmaade kan det dog fore-
Rokkeren komme, at Rokkeren, naar den er meget haard, springer over
med Tangen Paa endnu et andet Sted, som en Følge af det pludselige
Ryk; ved temmelig haarde Rokkervisere anvender man der-
for med mere Held den i Fig. 297 anskueliggjorte Frem-
gangsmaade, hvor Rokkerringen bliver sprængt op uden det
omtalte voldsomme Ryk. Der udkræves hertil en god stiv
Bøjetang, hvis ene Bakke helst maa være fladt tilfilet paa
Indersiden, saaledes som Tegningen viser det, (en alminde-
lig Bøjetang kan i Nødstilfælde ogsaa anvendes). Stikker
man nu Rokkerviseren saaledes ind paa Tangen mellem de
to Bakker, at den flade indvendige Bakke kommer til at
ligge an imod det Sted, hvor Rokkerringen skal sprænges
°p, og man derefter trykker Tangen kraftig sammen, saa op-
staar der straks en lille fin Revne, der næppe vil kunne ses
og som først aabner sig efter at Rokkeren er skruet fast.
En Rokkerviser med en ikke alt for tynd Ring, der er sprængt
op paa denne Maade, vil altid føre sig meget regelmæssig
til begge Sider. — Det modsatte Resultat giver den Op-
sprængning, der i mange Fabriker — aldeles ubegribeligt —
ofte foretages i Midten af en af de to Rokkerhalvbuer eller
tæt nede ved selve Viseren. Rokkeren bliver derved kun
gjort fjedrende til den ene Side; ved at dreje den til den
anden Side fremkommer der formelig en Tvangssammen-
presning, saa at man mange Gange føler sig foranlediget til
at hjælpe efter ved at stille paa den korte øverste Ende,
eller, hvis Kunden vil betale det, at kaste den saaledes mis-
handlede Rokker helt bort
923) Naturligvis kan ogsaa det modsatte Tilfælde fore-
For løst komme, nemlig det, at Rokkerviseren gaar alt for let, hvor-
9Rokklr ved der °Pstaar den Fare, at den ved den mindste Rystelse
af Uhret forskyder sig af sig selv. I dette Tilfælde maa
Rokkerpladen slibes tyndere for neden. Da den er meget
haard, saa anvender man bedst hertil en ikke alt for fin
Smergelsten; Pladen lægger man paa et fladt afskaaret
Stykke Kork. — At klemme Staniol eller lignende ned imel-
lem Rokkeren og Pladen hører til de hæsligste og samtidig
mest uhensigtsmæssige Fuskerier; hvis Ulempen ikke lader