Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

For løst gaaende Viserværk. 419 Spidsen af Punslen lige akkurat rager igennem. Efter at Punslen saavelsom den lille Ambolt er godt hærdet, er Instru- mentet færdigt til Brug. Fjederen rager saa meget udover Ambolten, at man bekvemt kan hæve den i Vejret ved denne Forlængelse, medens man med den højre Haand skyder Viservællen ind. Et enkelt Slag med en ganske let Hammer paa Enden af Punslen, er for det meste tilstrækkelig til at frembringe den nødvendige Gnidning. Men gik Vællen meget løs, saa drejes den en halv Gang rundt med Uhrnøglen, og der slaas paa den modsatte Side endnu en Gang en lille Kørner. Virkningen er overraskende; man faar paa denne Maade meget blødt gaaende Viserværke, uden at Vællen bliver for- bøjet Er en Viservæl undtagelsesvis meget haard, saa maa den forinden anløbes lyseblaa. 940) Et langt enklere, men ligeledes praktisk Stykke Værktøj af samme Art er afbildet i Fig. 304. Det bestaar af en Messingblok a af ca. 3 cm Længde, 7 mm Bredde og lige saa stor Højde; b er en ved Hjælp af Skruen c paa- skruet Uhrfjeder, ligeledes af 7 mm Bredde, men dog noget længere end Blokken a for at dens Ende let kan hæves i Vejret med Fingrene. I Messingbioken er der paatværs ned- Fig. 304. fræset eller nedfilet en Rende d, der ikke maa være saa dyb som Viservællen er tyk, for at denne kan blive klemt fast af Fjederen b. Nøjagtig over denne Rende befinder der sig i Fjederen b et Indsnit e, gennem hvilket Spidsen af Punslen (det være sig enten en tynd Rundpunsel eller, som det vises i Fig. 304, en Spidskørner) kan anbringes paa Viservællen. Dette Apparat adskiller sig fra det i forrige Afsnit beskrevne