Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

 S'* , 54 Vælsemaskinen. fælde. Fræsen er derfor stedse tegnet i Gennemsnit paa dens tykkeste Sted og ved en Knivkant (S. S. i Fig. 27); ved de underskaarne Steder (R.R. i Fig. 27) vilde Fræsen faa betydelig mere Luft i Tandmellemrummet. 98. Fig. 28 viser hvorledes Fræsen F. paa det tykke- ste Sted maa passe i Tandmellemrummet, naar Hjultænderne kun skulde være kortere. Allerede her maa der være en lille Smule Luft tilstede, da Hjulet jo dog bliver mindre ved Vælsningen, og Hjultanden heller ikke kan undgaa at blive lidt smallere. Hvis Tanden skal have en slankere Spids, saa kan det for det meste ikke undgaas, samtidig at gøre den lidt tyn- dere. I dette Tilfælde, saavelsom hvis Tanden skal være lidt tyndere paa Flankesiderne, maa Fræsen passe ganske uden Luft i Tandmellemrummet. I Fig. 29 viser de punk- terede Linier, hvor meget Hjultænderne vil blive tyndere, naar Fræsen har skaaret dybere ned. 99. Vi har hidtil antaget, at Tændernes lige (radiale) Stilling skulde bibeholdes. Drejer det sig om at stille Tæn- derne paa skraa, d. v. s. faa dem til at indtage en forover- bøjet eller tilbagebøjet Hældning, saa maa man vælge en noget tyndere Fræse, da Tænderne selvfølgelig vil blive tyndere ved at blive vælsede skraa. 100. Fig 30 viser ikke alene, hvorledes Fræsetykkel- Tændemes sen ^øj. udvælges, naar Hjultænderne skulde være tilbage- Tdbagehøj (go), men OgSaai hvorledes Fræsen i Maskinen maa staa paa Siden af Viseren m., for at kunde frembringe Tæn- dernes Hældning. Den Tandform der derved opstaar er an- givet punkteret ved de to Tænder der ligge til højre og til venstre for Fræsen. I Tegningen (ligesom i Fig. 31) er det forudsat, at Hjulet først er bleven gjort større ved Strækken, og at Tænderne saaledes er bleven forlængede. Som Be- vægelsesretning for Hjulet er i begge Tegninger antaget: et Secundhjuls Bevægelse set fra Værksiden.