Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
At fore Huller.
124. Hvor enkelt dette Arbejde end er, saa kan det
dog — saavel med Hensyn til Methoden sotn med Hensyn
til Godheden — udføres paa mange forskellige Maader. Ofte
kan man ved en ny ansat Medhjælper, allerede ved det aller-
første Hul han forer, se, hvilket Geni Arbejderen er.
Man skelner mellem fastskruede og fastnittede Foringer.
For de store Hullers Vedkommende (Fjederhusets og Store-
Bundhjulets) kommer kun den 2den Art i Betragtning; vi ville
derfor først beskæftige os med dem.
125. En Tapforing maa besidde følgende Egenskaber:
1) den maa være forfærdige! af haardt Metal, helst af
haardthamret eller i det mindste haardttrukket Mes-Betingelser for
sing (ogsaa Nysølvsforingen anvendes undertiden,en 9°d Foring-
men kan dog ikke anbefales);
2) den maa sidde godt fast;
3) Taphullet maa komme nøjagtig paa det rigtige Sted,
altsaa enten nøjagtig paa det oprindelige Sted (ved
Foringer som er drejet runde), eller paa et ligesaa
nøjagtig bestemt nyt Sted (hvis det befræfftnde Hul
skal forandre Stilling eller hænges lige);
4) Taphullet maa være glat og passe godt, hverken
være for stort eller for lille;
5) Hullets Højdestilling og Endeluft maa være nøjagtig
afpasset.
126. Det vilde føre altfor vidt, hvis vi her skulde be-
skrive alle de Fremgangsmaader der benyttes; vi vil derfor
holde os til de prøvede og anerkendte, og til at begynde store-Bund-
med antage, at der i et Uhr kun skal fores det øverstehjuls,orin9-
Store-BundhjulshuL Her kommer def først og fremmest an