Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
76
At fore Huller.
ind i Universaldrejestolen, at Hullet i Laaget kommer til at
ligge bagtil ved Centrerspidsen; derefter retter man dette
Hul (i Laaget) rundt paa samme Maade som omtalt i 128
— hvilket meget let lader sig gøre, fordi det forreste Hul i
Fjederhusbunden er betydelig større — og drejer derefter
det øverste Hul op.
Foringen af Taphullerne for Fjederhusvællen i den
øverste og underste Fjederhusbro vil blive beskreven i Af-
snittene 341 og 342.
139. Ved alle disse Foringer maa Hullet strax rives
op til sin næsten rigtige Størrelse. Holder man sig strængt
Fjederhusets hertil, saa vil Hullet aldrig ved Efter-Oprivningen komme ud
Højdeluft. Midten.
Fjederhusets Højdeluft berigtiger man i Universaldreje-
stolen ved at dreje af Foringsansatserne. Man maa da for-
inden forvisse sig om, hvorvidt det er fordelagtigere, at bringe
Fjederhuset til at staa dybere (idet man drejer den øverste
Ansats lavere), eller at holde det saa højt som muligt (i hvilket
Tilfælde man drejer Ansatsen paa Laaget lavere.
140. Udforingen af de smaa Huller (Secund- og Lille-
De smaa Bundhjulets) foregaar vel i de allerfleste Tilfælde ved Hjælp
Foringer. de smaa færcjige Tapforinger (bouchons percés).
141. Tidligere forlangte mange Mestre, at i det mindste
de to øverste Huller i Lille-Bundhjuls- og Secundhjulsklobenen
Fremstaaende skulde fores med fremstadende Foringer. I vore Dage bliver
Foring-dette Forlangende vistnok meget sjældent stillet til en Med-
hjælper. Alligevel er det ikke helt overflødigt at gøre op-
mærksom paa, at en stærk fremstaaende Foring er saa
upraktisk som vel mulig, fordi Olien flyder ned i den store
Olieforsænkning (se Tegningen Fig. 45, hvor Olien er frem-
stillet helt sort) og den Smule Olie, der bliver tilbage ved
selve Tappen, meget hurtig vil fordampe.
142. Vil man alligevel have at en Foring skal være frem-
staaende, saa maa dette i det højeste ske paa den Maade som
Svagt fig. 46 viser i stærk Forstørrelse. Den oprindelige Oliefor-
Fremstaaendø’sænkning maa altsaa ikke forsænkes dybere ned, Foringen