Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
76 At fore Huller. ind i Universaldrejestolen, at Hullet i Laaget kommer til at ligge bagtil ved Centrerspidsen; derefter retter man dette Hul (i Laaget) rundt paa samme Maade som omtalt i 128 — hvilket meget let lader sig gøre, fordi det forreste Hul i Fjederhusbunden er betydelig større — og drejer derefter det øverste Hul op. Foringen af Taphullerne for Fjederhusvællen i den øverste og underste Fjederhusbro vil blive beskreven i Af- snittene 341 og 342. 139. Ved alle disse Foringer maa Hullet strax rives op til sin næsten rigtige Størrelse. Holder man sig strængt Fjederhusets hertil, saa vil Hullet aldrig ved Efter-Oprivningen komme ud Højdeluft. Midten. Fjederhusets Højdeluft berigtiger man i Universaldreje- stolen ved at dreje af Foringsansatserne. Man maa da for- inden forvisse sig om, hvorvidt det er fordelagtigere, at bringe Fjederhuset til at staa dybere (idet man drejer den øverste Ansats lavere), eller at holde det saa højt som muligt (i hvilket Tilfælde man drejer Ansatsen paa Laaget lavere. 140. Udforingen af de smaa Huller (Secund- og Lille- De smaa Bundhjulets) foregaar vel i de allerfleste Tilfælde ved Hjælp Foringer. de smaa færcjige Tapforinger (bouchons percés). 141. Tidligere forlangte mange Mestre, at i det mindste de to øverste Huller i Lille-Bundhjuls- og Secundhjulsklobenen Fremstaaende skulde fores med fremstadende Foringer. I vore Dage bliver Foring-dette Forlangende vistnok meget sjældent stillet til en Med- hjælper. Alligevel er det ikke helt overflødigt at gøre op- mærksom paa, at en stærk fremstaaende Foring er saa upraktisk som vel mulig, fordi Olien flyder ned i den store Olieforsænkning (se Tegningen Fig. 45, hvor Olien er frem- stillet helt sort) og den Smule Olie, der bliver tilbage ved selve Tappen, meget hurtig vil fordampe. 142. Vil man alligevel have at en Foring skal være frem- staaende, saa maa dette i det højeste ske paa den Maade som Svagt fig. 46 viser i stærk Forstørrelse. Den oprindelige Oliefor- Fremstaaendø’sænkning maa altsaa ikke forsænkes dybere ned, Foringen