Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78.
At fore Huller.
Efter at man til Slutning med Rulleforsænkeren har
gjordt Olieforsænkningen større, har revet Hullet op til den
rigtige Størrelse, og paa begge Sider har taget Graden gan-
ske let af med en Trekantforsænker, er Arbejdet færdigt, og
af Foringen vil der ikke være Spor at se, forsaavidt Arbejdet
er rigtigt udført.
147. Om de indskruede Foringer er der kun det at
sige, at de, saafremt Hullet skal forblive paa det oprindelige
indskruet sted, maa centreres meget nøjagtig med Midtpunktsøgeren.
Foring At man med Fordel lukker Taphullet helt til med en ind-
skruet Foring, hvis Indgribningen skal forandres, er allerede
bleven sagt i Afsnit (120). Ogsaa i dette Tilfælde maa
Foringen forinden Nitningen kun staa meget lidt frem, saa
at den efter Tilnitningen kan slutte glat af indvendig med
Pladen (henholdsvis med Undersiden af Klobenen) og ud-
vendig med Olieforsænkningen, hvis Foringen da ikke af
ganske bestemte Grunde skal være fremstaaende.
148. Denne Nødvendighed kan foreligge af to for-
skellige Grunde. Naar nemlig Hjulet, hvis Taphul skal
Foringens fores, har for megen Højdeluft, saa vil man med Fordel lade
pLængnddee Foringen staa passende frem indvendig. Omvendt kan det
blive nødvendigt at lade en Foring staa frem udvendig i
Forsænkningen, nemlig, naar en ubetænksom Arbejder alle-
rede tidligere har gjordt Forsænkningen altfor dyb, saa at
Tappen kommer til at stikke et godt Stykke igennem. Man
bør sørge for at dette aldrig bliver Tilfældet, Tappen maa
meget hellere i hele sin Længde løbe i Lejet. En Undtagelse
herfra danner kun Minuthjulstappene, fordi Viserfirkanten
eller Hovedet paa Viservællen her skal ligge an imod Tap-
enden paa den ene Side, medens Minutrøret skal ligge an
imod Tapenden paa den anden Side; ingen af disse Dele
maa selvfølgelig berøre hverken Pladen eller Klobenen. Men
ligesaa lidt maa naturligvis en Lommeuhrstap staa tilbage i
Forsænkningen (saaledes som dette f. Ekspl. er Tilfældet i
visse Schwarzwalderuhre med tykke Plader og ganske flade
Oliforsænkninger). Hertil kommer vi dog tilbage ved Gennem-
synet af Uhret og ved Undersøgelsen af Taphullerne med
Hensyn til deres rigtige Størrelse (514).