Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
78. At fore Huller. Efter at man til Slutning med Rulleforsænkeren har gjordt Olieforsænkningen større, har revet Hullet op til den rigtige Størrelse, og paa begge Sider har taget Graden gan- ske let af med en Trekantforsænker, er Arbejdet færdigt, og af Foringen vil der ikke være Spor at se, forsaavidt Arbejdet er rigtigt udført. 147. Om de indskruede Foringer er der kun det at sige, at de, saafremt Hullet skal forblive paa det oprindelige indskruet sted, maa centreres meget nøjagtig med Midtpunktsøgeren. Foring At man med Fordel lukker Taphullet helt til med en ind- skruet Foring, hvis Indgribningen skal forandres, er allerede bleven sagt i Afsnit (120). Ogsaa i dette Tilfælde maa Foringen forinden Nitningen kun staa meget lidt frem, saa at den efter Tilnitningen kan slutte glat af indvendig med Pladen (henholdsvis med Undersiden af Klobenen) og ud- vendig med Olieforsænkningen, hvis Foringen da ikke af ganske bestemte Grunde skal være fremstaaende. 148. Denne Nødvendighed kan foreligge af to for- skellige Grunde. Naar nemlig Hjulet, hvis Taphul skal Foringens fores, har for megen Højdeluft, saa vil man med Fordel lade pLængnddee Foringen staa passende frem indvendig. Omvendt kan det blive nødvendigt at lade en Foring staa frem udvendig i Forsænkningen, nemlig, naar en ubetænksom Arbejder alle- rede tidligere har gjordt Forsænkningen altfor dyb, saa at Tappen kommer til at stikke et godt Stykke igennem. Man bør sørge for at dette aldrig bliver Tilfældet, Tappen maa meget hellere i hele sin Længde løbe i Lejet. En Undtagelse herfra danner kun Minuthjulstappene, fordi Viserfirkanten eller Hovedet paa Viservællen her skal ligge an imod Tap- enden paa den ene Side, medens Minutrøret skal ligge an imod Tapenden paa den anden Side; ingen af disse Dele maa selvfølgelig berøre hverken Pladen eller Klobenen. Men ligesaa lidt maa naturligvis en Lommeuhrstap staa tilbage i Forsænkningen (saaledes som dette f. Ekspl. er Tilfældet i visse Schwarzwalderuhre med tykke Plader og ganske flade Oliforsænkninger). Hertil kommer vi dog tilbage ved Gennem- synet af Uhret og ved Undersøgelsen af Taphullerne med Hensyn til deres rigtige Størrelse (514).