Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
80 Indsætning af nye Skruer. (men heller ikke mere!) og dypper den hurtig ned i en ikke altfor flad Oliekop. Derefter varmer man atter Skruen med den vedhængende Oliedraabe et Øjeblik, for at den over- flødige Del af den tyndtflydende Olie bedre kan sprøjte af, og lader Resten af Olien fænge Ild i Spiritusflammen og brænde af udenfor Flammen. Paa denne Maade opnaaer Skruen netop den rigtige — seige, men ikke sprøde — Haardhed, der omtrent svarer til den lyseblaa eller graa An- løbsfarve. 151. Ved Poleringen af Skruehovederne bør man altid foretrække Slibepladen istedetfor Polerfilen. Anvender man Skruernes nemlig den sidste bliver ikke alene Skruehovedet mindre Polerin9'fladt, men ogsaa Anløbningen mislykkes i Reglen. I Skrue- hovedets Kærve skjuler der sig nemlig altid smaa Olierester, som naar man bruger Slibepladen forsvinder ved Slibningen og Poleringen, men som med Polerfilen smøres ud over den polerede. Flade og bliver Aarsagen til Skruehovedets uregelmæssige Anløbning. 152. Hvem der, for at kunde arbejde rigtig hurtig, alligevel ikke vil give Afkald paa Polerfilen, kan undgaa nævnte Ulempe, naar han efter Slibningen omhyggelig fjærner Skruernes a||e (jrenheder fra Skruehovedet og Kærven, og gnider 9 Polerfilen godt af paa et tørt Stykke Klæde forinden den benyttes. Efter Poleringen maa Skruehovedet atter gnides godt af med en Læderfil og tør Diamantine, og først da kan man anløbe Skruen paa Anløbsblikket eller Anløbspanden. 153. Mange Arbejdere komme i stor Forlegenhed naar en Skrue er brækket af og Stumpen er bleven siddende Afbrækkede j Pladen. Er Brudstedet fladt, d. v. s. saa temmelig ret- Skruer'vinklet til Skruens Længdeaxe, saa kan Stumpen for det meste temmelig let fjærnes fra Skruehullet ved Hiælp af det bekendte hesteskoformede Værktøj. Men er Skruen derimod brækket af i en temmelig skraa Retning, saa hjælper det nævnte Værktøj ikke, og man maa nu først forsøge, om Stumpen ikke kan lade sig dreje ud med en spids Stikkel. Sidder den for fast eller for dybt inde, saa er der kun et Middel tilbage: at slaa Stumpen ud.