Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
Indsætning af nye Skruer.
(men heller ikke mere!) og dypper den hurtig ned i en ikke
altfor flad Oliekop. Derefter varmer man atter Skruen med
den vedhængende Oliedraabe et Øjeblik, for at den over-
flødige Del af den tyndtflydende Olie bedre kan sprøjte af,
og lader Resten af Olien fænge Ild i Spiritusflammen og
brænde af udenfor Flammen. Paa denne Maade opnaaer
Skruen netop den rigtige — seige, men ikke sprøde —
Haardhed, der omtrent svarer til den lyseblaa eller graa An-
løbsfarve.
151. Ved Poleringen af Skruehovederne bør man altid
foretrække Slibepladen istedetfor Polerfilen. Anvender man
Skruernes nemlig den sidste bliver ikke alene Skruehovedet mindre
Polerin9'fladt, men ogsaa Anløbningen mislykkes i Reglen. I Skrue-
hovedets Kærve skjuler der sig nemlig altid smaa Olierester,
som naar man bruger Slibepladen forsvinder ved Slibningen
og Poleringen, men som med Polerfilen smøres ud over
den polerede. Flade og bliver Aarsagen til Skruehovedets
uregelmæssige Anløbning.
152. Hvem der, for at kunde arbejde rigtig hurtig,
alligevel ikke vil give Afkald paa Polerfilen, kan undgaa
nævnte Ulempe, naar han efter Slibningen omhyggelig fjærner
Skruernes a||e (jrenheder fra Skruehovedet og Kærven, og gnider
9 Polerfilen godt af paa et tørt Stykke Klæde forinden den
benyttes. Efter Poleringen maa Skruehovedet atter gnides
godt af med en Læderfil og tør Diamantine, og først da
kan man anløbe Skruen paa Anløbsblikket eller Anløbspanden.
153. Mange Arbejdere komme i stor Forlegenhed
naar en Skrue er brækket af og Stumpen er bleven siddende
Afbrækkede j Pladen. Er Brudstedet fladt, d. v. s. saa temmelig ret-
Skruer'vinklet til Skruens Længdeaxe, saa kan Stumpen for det
meste temmelig let fjærnes fra Skruehullet ved Hiælp af det
bekendte hesteskoformede Værktøj. Men er Skruen derimod
brækket af i en temmelig skraa Retning, saa hjælper det
nævnte Værktøj ikke, og man maa nu først forsøge, om
Stumpen ikke kan lade sig dreje ud med en spids Stikkel.
Sidder den for fast eller for dybt inde, saa er der kun et
Middel tilbage: at slaa Stumpen ud.