Hvilken Betydning have de jydske Heder og hvorledes bør de benyttes

4 deels Leer, deels leret Sand, deels magert ahlholdigt Sand og deels Kjcerjord eller Mosej ord, og Heder med disse forfljellige Underlag ere as meget forfljellig Godhed. Til Heden bpr endvidere medregnes de saakaldte „Indre Sande", fremkomme efter Hedebrande ved Affygning af Muldlaget og stUndom af endeel af Undergrunden, og disse Sande bestaae atter deels af de afføgne Arealer og af de op- hpiede Kytter eller Smaahpie, hvori det afføgne Sand og Muld har samlet sig. Sandeue kunne opftaae deels paa gode Heder med LeerUnderlag, hvor kun Hedemuldeu er affpgen, eller paa magre Sandheder, hvor tillige Undergrunden har været i Drift. Derimod troer jeg ikke, at' man til Heder bpr medregne Havklitterne, da Forholdene her ere ganske særlige, og hvad der er anført i det Efterfølgende gjcelder derfor ikke om Klitterne. Vi have altsaa Hede af meget forfljellig Be- flaffenhed og Godhed, og navnlig bpr man gjpre Forfljcl mellem: Hede med leretUnderlag og udenAhl, og Hede med magert Sand og Ahl til Underlag. For ret at kunne faae et Overblik over, hvor- ledes disse Slags Heder ere fordeelte, 6ør vi erindre, at Jylland, især den vestlige Deel, hvor de stsrste Heder ligge, bestaaer, faa at sige, af en Mængde større og mindre bakkede Øer, hvorimellem store, lavtliggende, tilsyneladende horizontale Flader ligge. Jeg har tidligere havt Lejlighed til at paavise dette, og flal derfor