Hvilken Betydning have de jydske Heder og hvorledes bør de benyttes

Forfatter: C. Dalgas

År: 1872

Forlag: Berlingske Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 16

UDK: 635 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000206

Emne: Særskrift trykt af Berlingske Tidende.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 20 Forrige Næste
6 for er Culturen hovsdsagentlig kun fulgt med Aalsbene og disses Enge. Altsaa t de store Hedt flader have vi meest en meget mager, ahtholdig Sandbund, der dog ikke ei* ganske trøstesløs; thi der findes mange store og smaa Vandlob med udstrakte Enge, der flere Skeder blive %—1/2 Mill brede. Desndeu findes der i Fladerne en stor Mængde Kjær og Moser; der findts af og til tilgjængelig Mergel i Aalnerne og i de omliggende Bakkepers Kanter, og endelig er Ahlen netop paa disse magre Fla- der sjeldent meget tyk og ikke vanskelig at gjen- uembryde. Paa Bakkenerne findes derimod en megee bedre Bund med rigelige og hyppige Mergel- grave; men af Kjær og Moser findes knn Lider; Vandløbene ere ogsaa mindre og Engene derfor ogsaa af mindre Betydning. Der findes tiel kun faa Steder Ahl, mm hvor dm findes (der er iscer i Bunden af Dalene) er den ofte meget ryk og vanskelig at gennembryde. Vi komme nu til Spsrgsmaalet om Benyt- telsen af disse Heder. Skal Heden sruglbargjores, da kan det flee ved at omflabe ben til Ager, tli Eng eller ril Skov. Hvad Agerbruget i Heden angaaer, da har det i de forlpbne 20 a 30 Aar allerede sunde« den stmste Deel af de gode, lerede Hedearealer, fom det var værd at dyrke. Det Bedste as Heden er i dm Tid blevet taget under Plov; der er vel endnu et ikke ringe Parti ret god Hede tilbage, som kan omdanner til brugeligt Ager-