Hvilken Betydning have de jydske Heder og hvorledes bør de benyttes
Forfatter: C. Dalgas
År: 1872
Forlag: Berlingske Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 16
UDK: 635 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000206
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
for er Culturen hovsdsagentlig kun fulgt med
Aalsbene og disses Enge.
Altsaa t de store Hedt flader have vi meest en
meget mager, ahtholdig Sandbund, der dog ikke
ei* ganske trøstesløs; thi der findes mange store
og smaa Vandlob med udstrakte Enge, der flere
Skeder blive %—1/2 Mill brede. Desndeu
findes der i Fladerne en stor Mængde Kjær og
Moser; der findts af og til tilgjængelig Mergel
i Aalnerne og i de omliggende Bakkepers Kanter,
og endelig er Ahlen netop paa disse magre Fla-
der sjeldent meget tyk og ikke vanskelig at gjen-
uembryde.
Paa Bakkenerne findes derimod en megee
bedre Bund med rigelige og hyppige Mergel-
grave; men af Kjær og Moser findes knn Lider;
Vandløbene ere ogsaa mindre og Engene derfor
ogsaa af mindre Betydning. Der findes tiel
kun faa Steder Ahl, mm hvor dm findes (der
er iscer i Bunden af Dalene) er den ofte meget
ryk og vanskelig at gennembryde.
Vi komme nu til Spsrgsmaalet om Benyt-
telsen af disse Heder.
Skal Heden sruglbargjores, da kan det flee
ved at omflabe ben til Ager, tli Eng eller ril Skov.
Hvad Agerbruget i Heden angaaer, da har
det i de forlpbne 20 a 30 Aar allerede sunde«
den stmste Deel af de gode, lerede Hedearealer,
fom det var værd at dyrke. Det Bedste as
Heden er i dm Tid blevet taget under Plov;
der er vel endnu et ikke ringe Parti ret god Hede
tilbage, som kan omdanner til brugeligt Ager-