Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894

træde i Forbindelse med Direktøren for den kinesiske Telegrafadministration, Sheng-Huang-Hsün. Omtrent samtidig hermed rejste Direktør Suenson til St. Petersborg, for efter Indbydelse af den russiske Regering at deltage i en Konference angaaende Tilslutningen af de russo-kinesiske Telegraflinier over Landgrænsen. Under Udenrigsministeriets, (Direktør Zinovief’s), Ledelse afholdtes denne Konference i Begyndelsen af Maj og talte blandt sine Medlemmer den russiske Generaldirektør for Telegrafvæsenet, General Bézack, og Generalguvernøren i Østsibirien, Baron Korff. I de indgaaende Diskussioner, som her fandt Sted, blev man enig om, at der ikke burde tilstedes Kineserne Ret til at forbinde deres Linier med de russiske, før Selskabet havde opnaaet en rimelig Af- løsning af 1881 Koncessionen og ved en Overenskomst med den kinesiske Administration var blevet sikret imod, at denne kunde paaføre det en altfor ruinerende Konkurrence. Det bestemtes derfor i Princippet, at Taksterne mellem Europa og de Byer i Kina, hvor Selskabets Kabler ere landede, skulde opretholdes baade ad Kabelrouten og ad Landlinierouten, medens Taksten for de andre Byer skulde kunne nedsættes, hvis man fandt det ønskeligt, dog saaledes, at ogsaa denne blev ens ad alle Router. Man adopterede altsaa, som rimeligt var, den internationale Telegrafkonventions Principper, ifølge hvilke Administrationerne have Ret til at konkurrere til Uge Takster, men ikke maa underbyde hinanden i Takst. Det blev endvidere bestemt, at For- handlingerne mellem Selskaberne og Kina skulde foregaa under den russiske Legations Auspicier, hvorfor den daværende russiske Gesandt i Peking, Kammerherre Coumany, straks blev underrettet om de trufne Bestemmelser, lige- som Herr Henningsen blev instrueret om at træffe de fornødne Aftaler med ham. Ovenstaaende Program blev øjeblikkeligt bragt til Udførelse, Efter at Herr Henningsen i Peking havde konfereret med den russiske Minister, begav han og Mr. Judd sig til Chef oo, hvor Direktør Sheng havde sit Administra- tionssæde, og her enedes man temmelig hurtigt om en Overenskomst, der i Grunden gik ud paa en venskabelig Konkurrence og en Deling mellem Sel- skaberne og Kina af Indtægterne af Kinas Trafik med Europa; men næppe havde de to Agenter faaet Bemyndigelse til at underskrive denne Ordning, før den kinesiske Administration gik fra den og opstillede en ny, for Sel- skaberne langt ugunstigere, Basis. Forhandlingerne om denne trak i Langdrag, fordi Kinesernes Fordringer bestandig bleve større, men da den russiske Legation ikke mente at kunne skaffe bedre Vilkaar, og da man i St. Petersborg trængte paa en Afgørelse, for at Rusland kunde komme til at optage For- handlinger om Tilslutningen over Landgrænsen, bleve Selskaberne nødte til at give efter, og den 10de August 1887 blev den saakaldte »Chefoo Overens- komst« underskreven af begge Parter. 110