Det Store Nordiske Telegraf-selskab 1868-1894

en Porto paa henholdsvis 56, 72 og 120 Francs i Stedet for 150 Francs. Agenturet afsendte de tre Telegrammer i et eneste 20 Ords Telegram, for hvilket det betalte 150 Francs, medens det havde indkasseret 228 Francs. Det tjente altsaa 78 Francs alene paa dette Telegram. Begge Parter vare tilfredse, men ikke Selskabet, der i Stedet for 3 Telegrammer å 150 Francs = 450 Francs kun havde befordret et eneste til 150 Francs. I Forbindelse hermed fandt man ogsaa paa et andet Middel til at for- ringe Telegraferingsudgifterne, der senere har faaet en uhyre Udbredelse, nemlig Benyttelsen af Codesproget, hvor et enkelt Ord har en forud aftalt Betydning og udtrykker en hel Sætning. Intet er jo simplere, end at to Korrespondenter aftale med hinanden, at Ordet »Venus« betyder: »Køb og afskib uopholdeligt til London per Damper for min Regning og fuldt assureret« — »Mars«: »2000 Kasser bedste SoochongThe til en Pris, der ikke maa overstige« — »Jupiter«: »2 Shillings og 6 Pence per Pund«. Her ere 3$ Ord og Tal udtrykte i de tre Ord: »Venus, Mars, Jupiter«, og da Taksterne oprindelig vare fastsatte under den Forudsætning, at Publikum vilde benytte klart Sprog, er det øjen- synligt, at denne Fremgangsmaade var Selskabet en Streg i Regningen og berøvede det en stor Indtægt. Benyttelsen af Codesprog havde dog sin Berettigelse, saafremt Taksten blev indrettet derefter, thi den var pengebesparende for Publikum og arbejdsbesparende for Selskabet. Derimod var »Pakkeforretningen« absolut forkastelig, fordi den bragte en Mellemmand ind mellem Selskabet og dets Klienter og berøvede disse den fulde Udnyttelse af Telegrafen, idet de aldrig vare sikre paa, naar deres Telegrammer vilde afgaa. Dette vilde nemlig af- hænge af, hvor hurtigt Agenturet kunde faa samlet et tilstrækkeligt Antal Telegrammer til med Fordel at kunne afsende dem. Paa Adressestedet bleve de atter opholdte, fordi de fra Stationen gik til Pakkeagenturet, der skulde udskille dem i deres oprindelige Bestanddele, før det kunde aflevere hver enkelt af disse til den Adressat, den var bestemt for. Efter ovenstaaende, maaske lidt vidtløftige, Forklaringer, der dog have deres historiske Interesse, vil man kunne forstaa, at alle de store Kabel- selskaber, der vare repræsenterede paa Konferencen i St. Petersborg, hurtigt bleve enige om at foreslaa en Afvigelse fra Telegrafunionens Tarifferings- principper ved, til Fordel for den udeneuropæiske Trafik, at indføre en Takst per Ord i Stedet for den hidtil gældende Minimumstakst for et Telegram paa 20 Ord. Konferencen gik ogsaa, om end ikke uden Betænkeligheder, ind paa dette Forslag, og dets senere Gennemførelse gav Pakke-Agen- turerne Naadestødet, idet Kabel-Administrationerne nu kunde træde i deres Sted ved selv at tilbyde Publikum en Takst per Ord, der ikke kunde underbydes. 26 201