Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

2) Transportable Kjedler. 36. Ved disse gjælder det i Almindelighed om at gjore Kjedlen saa let som mulig og bringe den til at optage saa lille Plads som mulig, altsaa indeholde en stor Ildpaavirknings- flade i et lille Rum. Dette opnaaes ved at lede Røgen igjennem et stort Antal snævre Rør, hvis Overflade er Ildpaavirkningsflade. Ildstedet er altid indeni Kjedlen, og dennes ydre Flader blive ikke paavirkede af Røgen. Der haves væsentlig 2 Hovedformer, Lokomotiv- og Lokomobilkjedler, og Skibskjedler. Lokomotiv- og Lokomobilkjedler (Fig. 77) ere lig- gende Kjedler, gjennem hvis Vandrum der er ført en Mængde Rør af ringe Diameter til Røgens Gjennemgang. Kjedlen selv bestaar af 3 Hoveddele, nemlig Ild kassen, hvori Ildstedet findes, en cylindrisk Del, hvorigjennem Rø- rene ere førte, og Røgkammeret, der er i umiddelbar For- bindelse med Skorstenen. Ildkassen er sammensat af den indre Ildkasse, hvori Risten findes, og fra hvis ene Væg Rørene udgaa, samt den ydre Ild kasse, der er forbundet med den cylindriske Del af Kjedlen. I Rummet mellem begge er der Vand. Forbindelser mellem den ydre og indre Ildkasse haves dels forneden og dels ved Fyraabningen, enten som i Fig. 77 eller i Fig. ua. Den første Forbindelsesmaade, ved en massiv Smede- jerns Rand, er den solideste, da Pladerne altid lide ved at bojes som i Fig. 77a. Fyraabningerne dannes dog oftest paa denne sidste Maade, da Materialet her ikke paavirkes saa stærkt af Damptrykket, og Aabningens Form bliver bekvemmere. Foruden disse Forbindelser udkræves endnu en Afstivning af de plane Flader for at sætte dem istand til at modstaa Damptrykket. Det sker dels ved Stagbolte gjennem Vand- rummet, dels ved Ankere over den indre Ildkasses Tag, som nærmere skal omtales (Pag. 106). Materialet til den ydre Ildkasse er altid Jern, men den indre Ildkasse bliver for Lokomotivernes Vedkommende som oftest forfærdige! af Kobber, der erfaringsmæssig modstaar Ildens Virkning langt bedre end Jernet, som hurtig ødelægges. Aarsagen til, at Jernet ikke kan holde sig her, maa navnlig