Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1880
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 234
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
110
♦
langs Randen er paanittet en svær Ramme af Støbejern, og
Dækslet fastskruet ovenpaa denne. Herved opnaaes dog neppe
større Sikkerhed, da Forskjellen i Elasticitet og Stivhed hos
Smedejern og Støbejern er for stor til, at de begge samtidig
tages i Beslag, hvilket ogsaa har vist sig, idet svære Mandehuls-
rammer af denne Slags ere sprængte ved Kjedelexplosioner.
Derimod faaes forøget Sikkerhed ved at bruge Smede-
jernsrammer Fig. 88c af lignende Form, kun noget spinklere
og uden Bibber.
Re ns eh ulier anbringes paa Steder, hvor det ellers er
meget vanskeligt at bortskaffe den løsnede Kjedelsten, f. Ex.
forneden i Jldkassen paa Lokomotiver og Lokomobiler, ligesaa i
staaende Kjedler af Formen Fig. 73 ud for Mundingen af hvert
afde vandrette Kor. De kunne gjøres cirkulære (Diam. = ca.2J"),
skrueskaarne og lukkes med en Metalprop, eller noget større,
runde eller ovale og lukkes med et Dæksel ligesom i Fig. 88a,
dog kun med 1 Bojle. Paa Lancashirekjedler og i Skibskjedler
maa der være et saadant Rensehul forneden i Endefladen under
Kanalerne; undertiden gjores det saa stort, at det tilnød kan
passeres.
40. Som henhørende til den fine Armatur mærkes:
Vandstandsmaalere. Som saadanne bruges Prøvehaner,
Vandstandsglas og Svømmere.
Prøvehaner ere Haner, som indmunde i Kjedlen i for-
forskjellig Højde. Ved at aabne dem og se, af hvilke der
kommer Damp og af hvilke Vand, undersoges, mellem hvilke 2
af Hanerne Vandspejlet staar. De angive altsaa ikke bestemt
selve Vandspejlets Stilling, men kun 2 Grændser, hvorimellem
det ligger. Herved staa de tilbage for de øvrige Vandstands-
maalere, som vise selve Vandspejlets Stilling. Derimod have
Prøvehanerne det Fortrin, at de ikke let komme i Uorden, og
hvis en Hane forstoppes, opdages det strax uden at kunne føre
til nogen Fejltagelse; den maa da renses, hvilket let sker, naar
den er saaledes indrettet, at der kan stikkes i lige Retning
igjennem den med en Metalstift eller lignende.
Undertiden har man haft Hanerne siddende højere oppe
og med lodrette Bør ned i Kjedlen, hvor de udmundede i