Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1880

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 234

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
Ill forskjellig Højde. Saaclanne Haner kunne kun virke, naar der er Damptryk i Kjedlen, og denne Maade er derfor for- kastelig. I Danmark er det forordnet, at hver Kjedel skal have en Vandstandsmaaler, som stadig viser Vandstanden, samt 3 derfra fuldstændig adskilte Prøvehaner, hvoraf den ene ind- munder 3“ over, den anden 1" under, og tredie 3" under det normale Vandspejl, og disse Prøvehaner skulle være saaledes ind- rettede, at man kan støde i lige Retning igjennem dem. Vandstandsglas. Fig. 89 viser et saadant. Paa Kjedlen sidde 2 Messingror med Haner; det ene indmunder over den højeste, det andet under den laveste Vandstand. Mellem begge er sat et Glasror, som ved Pakning bringes til at slutte tæt til dem. Vandstanden i Glasrøret staar selvfølgelig i samme Højde som i Kjedlen og kan observeres. En Mangel ved Vandstandsglasset er, at Rørene til Kjedlen kunne forstoppes, og Apparatet viser da falsk. For at sikre sig mod Fejltagelse, udtappes Vandet af Røret gjennem Hanen for- neden, og der undersoges, om Vandet indstiller sig i den samme Højde som før, naar den lukkes. Ere Rørene forstoppede, kunne de renses gjennem de paa Figuren viste Huller, der ellers lukkes med Skruepropper. En anden Aarsag til, at Apparatet kan vise falsk, er Utæthed i den øvre Pakning om Glasroret. Ved Dam- pens Udstrømning heraf opstaar der nemlig mindre Damptryk i Boret end i Kjedlen, og Vandstanden i Roret stiger. Endelig er Glasroret selvfølgelig udsat for at slaaes i Stykker, ligesom det ogsaa kan springe, naar det træffes af en kold Luftstrøm. Vandstandsviser med Svømmer. En saadan virker ved et Legeme, som svømmer paa Vandet i Kjedlen, og hæves og sænkes med Vandstanden. Svømmeren kan være mindre vægt- fyldig end Vandet, saa at den af sig selv svømmer ovenpaa, eller den kan have større Vægtfylde, saa den maa holdes oppe ved en Modvægt. Fig. 90 viser en Svømmer af den første Slags. Den bestaar af en vandtæt Kobberbeholder, som bæres af en Arm paa den ene Ende af en Axel, der gaar ud gjennem en tætsluttende Stoppebosse i Kjedlens Endeflade og paa den forreste Ende