Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1880
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 234
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ill
forskjellig Højde. Saaclanne Haner kunne kun virke, naar
der er Damptryk i Kjedlen, og denne Maade er derfor for-
kastelig.
I Danmark er det forordnet, at hver Kjedel skal have
en Vandstandsmaaler, som stadig viser Vandstanden, samt 3
derfra fuldstændig adskilte Prøvehaner, hvoraf den ene ind-
munder 3“ over, den anden 1" under, og tredie 3" under det
normale Vandspejl, og disse Prøvehaner skulle være saaledes ind-
rettede, at man kan støde i lige Retning igjennem dem.
Vandstandsglas. Fig. 89 viser et saadant. Paa Kjedlen
sidde 2 Messingror med Haner; det ene indmunder over den
højeste, det andet under den laveste Vandstand. Mellem begge
er sat et Glasror, som ved Pakning bringes til at slutte tæt
til dem. Vandstanden i Glasrøret staar selvfølgelig i samme
Højde som i Kjedlen og kan observeres.
En Mangel ved Vandstandsglasset er, at Rørene til Kjedlen
kunne forstoppes, og Apparatet viser da falsk. For at sikre sig
mod Fejltagelse, udtappes Vandet af Røret gjennem Hanen for-
neden, og der undersoges, om Vandet indstiller sig i den samme
Højde som før, naar den lukkes. Ere Rørene forstoppede, kunne
de renses gjennem de paa Figuren viste Huller, der ellers lukkes
med Skruepropper. En anden Aarsag til, at Apparatet kan vise
falsk, er Utæthed i den øvre Pakning om Glasroret. Ved Dam-
pens Udstrømning heraf opstaar der nemlig mindre Damptryk i
Boret end i Kjedlen, og Vandstanden i Roret stiger.
Endelig er Glasroret selvfølgelig udsat for at slaaes i
Stykker, ligesom det ogsaa kan springe, naar det træffes af en
kold Luftstrøm.
Vandstandsviser med Svømmer. En saadan virker ved
et Legeme, som svømmer paa Vandet i Kjedlen, og hæves og
sænkes med Vandstanden. Svømmeren kan være mindre vægt-
fyldig end Vandet, saa at den af sig selv svømmer ovenpaa,
eller den kan have større Vægtfylde, saa den maa holdes oppe
ved en Modvægt.
Fig. 90 viser en Svømmer af den første Slags. Den bestaar
af en vandtæt Kobberbeholder, som bæres af en Arm paa den
ene Ende af en Axel, der gaar ud gjennem en tætsluttende
Stoppebosse i Kjedlens Endeflade og paa den forreste Ende